1. august trådte den nye overenskomst i kraft. Intentionen var, at overenskomsten skulle understøtte skoleudvikling og opgaveløsning gennem en tæt dialog mellem lærere og ledere til gavn for eleverne og en mere attraktiv arbejdsplads for lærerne. Men de første timer var endnu ikke registreret, før Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet 'glemte', hvad der var aftalt, og i stedet forsøgte at misbruge deres myndighedsstatus til at tiltage sig ikke-aftalte arbejdsgiverfordele. Det er helt uacceptabelt, og det vil vi i GL sammen med AC forfølge.

Moderniseringsstyrelsen udsendte i sommerferiens skygge en vejledning – eller vildledning – hvor de korrekt skriver, at gymnasielærerne får arbejdstidsregler som andre akademikere, men samtidig forsøger man at bøje reglerne, så de fordele, der er ved akademikerarbejdstid, minimeres. Fx skriver man, at der i de nye arbejdstidsregler ikke er krav om en sammenhængende arbejdsdag. Jo, det er der. Der er ikke aftalt særregler for gymnasielærere.

På samme måde problematiserer Mod-styrelsen pausebegrebet, så man kan få det indtryk, at pauser på gymnasieområdet skulle være noget andet end på det øvrige offentlige akademiske arbejdsmarked. Det er det ikke. Der er aftalt arbejdsgiverbetalte pauser, hvor læreren er til rådighed og ikke kan forlade skolen.

GL-formanden er dybt bekymret over, at nogen kan forestille sig, at det kan være til gavn for eleverne at behandle lærerne efter forgodtbefindende. GL vil forfølge misbruget og opfordrer til, at man i lærerkollegierne siger til ledelsen, når nok er nok.

12 rektorer indkaldt til spanking

Undervisningsministeriet har også forsøgt sig med metoder, der bedst er kendt fra KGB-tiden. 12 gymnasier, hvor rektor har valgt at bruge sin ledelsesret til at inddrage medarbejderne, er indkaldt til ministerie-spanking. Der er tidligere faldet voldgiftskendelse om, at man ikke må styre, hvordan den lokale aftaleret administreres. Ministeriet har således ikke hjemmel til at proklamere, at der ikke må indgås aftaler, når det klart er aftalt, at "der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler". Handlingen er et udtryk for magtfuldkommenhed.

Også rektorer kan gå på vandet

Desværre er der også rektorer, som har mistet jordforbindelsen. Et af argumenterne fra rektorside for en ny overenskomst var, at man ønskede at tilgodese nye lærere. Et af mange eksempler er en ny lærer, som er tildelt 26 ugentlige lektioner, fordelt på 9 hold. Det ene fag med en større skriftlig dimension. Hertil mente ledelsen, at den pågældende lærer også lige kunne assistere med skoleadministrative opgaver. At 'tilgodese' får således en helt ny betydning …

Jeg er dybt bekymret over, at nogen kan forestille sig, at det kan være til gavn for eleverne at behandle lærerne efter forgodtbefindende. Attraktive arbejdspladser giver det i hvert fald ikke. I GL vil vi forfølge misbruget og opfordrer til, at man i lærerkollegierne siger til ledelsen, når nok er nok.

Gorm Leschly, GL's formand
Gymnasieskolen nr. 7/2013