​Da finansministeren offentliggjorde sine overenskomstkrav inden jul, var der mange, der fik kaffen galt i halsen. Med et magtspil af dimensioner har finansministeren udbredt et indtryk af, at gymnasielæreres arbejde skulle være unormalt. Alle har ret til at have deres egen mening, men ikke deres egne fakta, hvilket AC's formand på det indledende forhandlingsmøde mellem AC og finansministeren understregede med en kommentar om, at det ikke er befordrende for forhandlingerne, hvis de skulle foregå i pressen og ud fra såkaldte 'faktaark', som ikke er anerkendt af begge parter.

Kvaliteten af undervisningen er proportional med lærernes vilkår for undervisningen. Mere præcist kan det ikke udtrykkes. Det betyder ikke, at vi ikke skal udvikle undervisningen og arbejdstilrettelæggelsen. Det skal vi. Men udvikling kommer ikke af politisk magtspil, men af engagement og tillid. Tillid til lærerne. Tillid til ledelserne. Tillid til sektoren. Hvis vi ikke kommer frem til en god løsning ved forhandlingsbordet, som skolerne kan håndtere, og som ledelserne har kompetencerne til at løfte, vil det have konsekvenser for eleverne. Derfor er det alt afgørende, at vi når et forhandlingsresultat, som parterne kan se sig selv i.

Jeg er sikker på, at alle gymnasielærere er enige i, at det er en spændende udfordring at medvirke til at udvikle danmarkshistoriens bedst uddannede generation, som statsministeren udtrykte det i sin nytårstale. Men spørgsmålet er, hvordan vi fortsat udvikler uddannelserne, så det rent faktisk lykkes. Mit bud er, at vi skal fortsætte det vigtige udviklingsarbejde, som vi sammen med lederforeningerne har lagt op til, med forsøg og udvikling på den enkelte skole, og som er i tråd med næste fase af Børne- og Undervisningsministeriets forsøgsprogram, som offentliggøres i disse dage.

Det er det, vi ved forhandlingsbordet skal skabe rammerne for. Det indebærer bl.a., at der også i fremtiden skal være mulighed for at levere en velforberedt undervisning. Samtidig skal der være en ordentlig afgrænsning af det grænseløse arbejde, for gymnasielærere er mere engagerede end nogen anden lønmodtagergruppe, og de brænder for at gøre deres elever så dygtige som muligt. Derfor er afgrænsning af arbejdet afgørende, for at disse ildsjæle ikke skal brænde ud.

Det er den enkelte lærer, der står til ansvar over for eleverne – det ansvar kan ikke delegeres. Det er vigtigt, at lederen i fremtiden bliver leder for lærerne. Eleverne er lærernes ansvar. Vi skal have skabt normale arbejdspladser, hvor ledelsen påtager sig personaleansvaret og den pædagogiske ledelse i forhold til lærerne. En såkaldt 'normalisering' skal altså ikke handle om at fjerne enhver afgrænsning eller beskyttelse i forhold til det grænseløse arbejde, men om at normalisere arbejdspladsen, så ledelsen påtager sig ansvaret for sit personale, og  medarbejderne får ordentlige arbejdsvilkår - ikke mindst en fysisk arbejdsplads til disposition.

Tak for kaffe! 

Gorm Leschly, GL's formand
Gymnasieskolen nr. 1/2013​