​Skal fremtidens elektriker eller VVS'er kunne det samme som for tyve år siden? Eller vil der blive øget behov for almene kompetencer, og vil evnen til hurtigt at lære nyt være i fokus? Hvilke krav vil erhvervslivet stille til de unge i fremtiden, og hvordan understøtter uddannelserne bedst disse kompetencebehov? Hvilke roller skal de forskellige uddannelser spille i forhold til et samlet kompetenceløft af fremtidens unge?

Det handler debatten ikke om. I stedet handler den om, hvor mange procent unge der skal have hvilken uddannelse. Det samlede optag på erhvervsuddannelserne i 2012 var på 56.200. Det var flere end de 55.400, der begyndte på en gymnasieuddannelse sidste år. Af debatten kan man ellers få det indtryk, at kun ganske få tager en erhvervsuddannelse.

I 2011 gennemførte 31.000 stx og hf; 12.000 gennemførte hhx og htx; 37.000 gennemførte EUD-grundforløb og 31.000 EUD-hovedforløb.
(Kilde: Undervisningsministeriet)

I sommer offentliggjorde EVA en undersøgelse af studenter i erhvervsuddannelserne, der klart viste, at disse studenter på ingen måde finder deres gymnasieuddannelse spildt. Det, de tager med fra gymnasieuddannelsen, opleves som meningsfuldt og brugbart, når de går erhvervsuddannelsesvejen. Skulle de vælge nu, ville de gentage deres valg. Derfor er det et godt initiativ i regeringens reformudspil at give studenter mulighed for et etårigt overbygningsmodul på en gymnasieuddannelse. Det viser et langt mere nuanceret forhold til læring og kompetencebehovet, hvor der tænkes i, at der er behov for at give de unge almene og ikke alene specifikke kompetencer. Elektrikeren, VVS'eren, finansmedarbejderen eller it-medarbejderen har fx brug for matematik, fysik og engelsk på et højt og alment niveau.

Derfor kan det øgede fokus på EUX være et godt tiltag, under forudsætning af at de lovgivningsmæssige rammer om EUX bibeholdes. De unge skal have et kvalitetstilbud med fag på gymnasieniveau, svarende til hf-fag. Ellers vil det være rent bakspejlstænkning, hvis niveauet i uddannelsen sænkes. Samtidig er det afgørende, at fx det merkantile eux-udbud ikke svækker hhx's profil. En rigtig tænkt forenkling fra 12 til 4 erhvervsuddannelsesindgange skal ikke filtreres af kringelkroge, hvilket vil opstå, hvis der kommer unødige overlap i uddannelsesudbuddet.

Uanset hvordan den endelige reform bliver skruet sammen, er det vigtigt ikke at svække, men styrke de unges vejledning. I regeringens udspil nedprioriteres vejledningen, så det kun er ikke-uddannelsesparate elever i folkeskolens ældste klasser, der skal have individuel rådgivning. Men hvordan vil man nuancere de uddannelsesparate elevers valg, hvis man ikke vil vejlede dem?

De unge skal have mulighed for et attraktivt tilvalg af uddannelse, der passer til fremtidens kompetencebehov. Det kræver en modernisering af indholdet i erhvervsuddannelserne og sikring af, at de unge rent faktisk kan få en praktikplads.