Forhandlingerne om en reform af erhvervsuddannelserne er gået i gang. Politikerne vil have flere unge til at vælge erhvervsuddannelser direkte efter folkeskolen. Ellers går det gruelig galt for det danske velfærdssamfund, forlyder det, men helt så enkelt er det nu ikke, selvom debatten efterlader det indtryk, at stort set alle går i gymnasiale uddannelser.

Realiteterne er, at der går flere i erhvervsuddannelserne end i de gymnasiale uddannelser. I 2012 var det samlede optag for alle aldersgrupper i erhvervsuddannelserne på 56.200 personer. Til sammenligning optog alle gymnasiale uddannelser 55.400 elever i 2012.

Budskabet er, at politikerne skal have det brede blik for fremtidens uddannelses- og kompetencebehov, når de forhandler en reform af erhvervsuddannelserne på plads.

Overblikket skal bevares

Når politikerne drøfter, hvordan ungdomsuddannelserne skal indrettes, er det vigtigt at have blik for de reelle forhold og balancer mellem uddannelserne. At for få unge vælger erhvervsuddannelser direkte efter folkeskolen, må ikke føre til uhensigtsmæssige indgreb i andre, mere velfungerende ungdomsuddannelser.

Det gælder om at bevare overblikket og vurdere behovene for fremtidige kompetencer og de enkelte uddannelser.

Læser vi f.eks. i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport "Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse", maj 2013, viser den, at der er stor risiko for, at vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i Danmark. Prognosen lyder, at vi kommer til at mangle 140.000 personer med faglige og videregående uddannelser.

I grove træk ser det ud til, at der mangler 32.000 faglærte, 50.000 med korte videregående uddannelser, 36.000 med mellemlange videregående uddannelser og 23.000 med lange videregående uddannelser i 2020. Altså en række uddannelser, der forudsætter en gymnasial ungdomsuddannelse.

Ufaglærte skal opkvalificeres

Derfor skal vi fortsat satse på uddannelse over en bred kam. Vi skal have personer med de nødvendige forudsætninger til at læse videre.

Vi skal opkvalificere de ufaglærte.

Gør vi ikke det, risikerer vi at stå over for alvorlige flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Vores budskab er, at politikerne skal have det brede blik for fremtidens uddannelses-og kompetencebehov, når de forhandler en reform af erhvervsuddannelserne på plads. Vi forklejner ikke, at der er behov for at styrke kvaliteten i erhvervsuddannelserne, slet ikke, men vi peger på, at det ikke må ske på bekostning af de samlede uddannelsesbehov, der eksisterer i det danske samfund. 

Debatindlæg af Gorm Leschly, Gymnasieskolernes Lærerforening og Jens Boe Nielsen, Gymnasieskolernes Rektorforening

Bragt i Jyllandsposten 14. november 2013