Ny karakterskala virker efter Bertel Haarders hensigt

Debatindlæg; Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
Forskellene i karakterer mellem elever fra forskellige socialgrupper er blevet større efter gymnasiereformen fra 2005. Elever fra de øverste socialgrupper får generelt bedre karakterer efter reformen.

Forskellene i karakterer mellem elever fra forskellige socialgrupper er blevet større efter gymnasiereformen fra 2005. Elever fra de øverste socialgrupper får generelt bedre karakterer efter reformen. Sådan lyder konklusionen i en dugfrisk rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der har set på betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen.

Konklusionen overrasker ikke Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening. Han understreger, at det altid har været sådan, at elever fra uddannelsesvante hjem typisk klarer sig bedre fagligt end deres klassekammerater fra hjem, hvor forældrene ikke selv har gået i gymnasiet.

- Rapportens hovedkonklusion overrasker mig ikke. Men jeg bider mærke i, at rapporten også viser, at elever fra den nederste socialgruppe befinder sig på samme karakterniveau som før reformen. Deres karakterer er ikke svækket efter reformen. Det er positivt. Det samme er konstateringen af, at hverken de nye mundtlige prøveformer eller flerfagligt samarbejde i almen studieforberedelse og studieområderne gør karakterforskellene større mellem elevgrupperne. Både prøveformerne og de flerfaglige opgaver har ellers været under stærk mistanke for at øge karakterforskellene mellem elevgrupperne, siger GL’s formand.

Leschly peger på, at den ny karakterskala fra 2006 ser ud til at have slået igennem, når man kigger på rapportens konklusioner. Den daværende undervisningsminister, Bertel Haarders, formål med karakterskalaen var at gøre danske karakterer mere internationalt sammenlignelige. Men formålet var også at sikre, at langt flere elever og studerende fik tildelt topkarakterer.

- Rapportens konklusioner viser, at den ny karakterskala virker efter Bertel Haarders hensigt. De elever, der klarer sig bedst, høster frugterne af den ny skala, der netop skulle sikre, at flere elever får del i de nye topkarakterer. Da det generelt er elever fra uddannelsesvante hjem, der topper karaktermæssigt, er det ikke overraskende, at det er disse elever, der generelt får flere af topkaraktererne efter den ny skala, understreger Gorm Leschly.

Han finder det vigtigt, at der gøres en ekstra indsats for at hjælpe elever fra gymnasiefremmede hjem og lægger vægt på, at der fx allerede er indført bedre muligheder for, at eleverne kan få mere vejledning til at udføre det store studieretningsprojekt i 3. g, der ifølge rapporten er den opgave, hvor karakterforskellene mellem elevgrupperne bonner mest markant ud.

- De forbedrede muligheder for at få vejledning fra lærerne til studieretningsprojektet er ikke slået igennem i undersøgelsen. Jeg tror, at vi vil se en vis udligning i forskellene mellem elevgruppernes karakterer, hvis vi undersøger bedømmelserne i studieretningsprojekterne i de kommende år. Her vil de forbedrede vejledningsmuligheder træde frem, forudser GL’s formand.

GL har i øvrigt i samarbejde med de gymnasiale lederforeninger foreslået Børne- og undervisningsminister Christine Antorini, at der iværksættes et skolebaseret udviklingsprogram, som bl.a. har til formål at forbedre undervisningen for alle elever uanset social baggrund.

Se også artikel på gymnasieskolen.dk.


 

Emner: Karakterer; Karakterskala; Uddannelsespolitik; Uddannelse
Interessent: