I foråret 2010 målsatte de daværende oppositionspartier (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance) et såkaldt socialt taxameter. Taxametersystemet har nemlig den skævhed, at skolerne udelukkende får ressourcer ud fra, hvor mange elever de optager og fastholder. Der tages ikke hensyn til, at elevsammensætningen på den enkelte skole er forskellig. Derfor mente de fire partier, at systemet skulle videreudvikles, så det bliver muligt at tage hensyn til de forskellige elevmålgrupper. De foreslog at afskaffe det såkaldte færdiggørelsestaxameter og bruge den frigjorte ressource på et socialt taxameter og en forhøjelse af undervisningstaxametret.

Siden har de tre partier som regering nedsat et udvalg, der arbejder med sagen. Udvalget skal først rapportere i begyndelsen af 2013.

GL har i mange år arbejdet for, at taxametre i de gymnasiale uddannelser skal være omkostningsdækkende, enkle og let gennemskuelige, undervisningskvalitetsfokuserede, og de skal kunne sikre et decentralt udbud af uddannelserne.

Lad mig nævne et konkret eksempel på dette arbejde. For fem år siden kunne vi for eksempel konstatere, at hhx-taxametret ikke var omkostningsdækkende. Derfor gik vi i 2007/08 sammen med DJØF og erhvervsskolernes lederforening om en stor kampagne for at får hævet hhx-taxametret via finanslovsforhandlingerne. Sideløbende med kampagnen blev Undervisningsministeriet/Finansministeriet fra politisk hold bedt om en analyse af økonomien på hhx og htx sammenholdt med økonomien på de almengymnasiale uddannelser. Analysen viste, at der var ubegrundede forskelle mellem hhx og stx svarende til cirka 5.000 kroner.

GL og de øvrige interessenters kamp for flere ressourcer bar frugt. Finanslovsforhandlingerne gav et økonomisk løft i taxameteret på 3.900 kroner per årselev i 2008 og 5.200 kroner i 2009. Det var et historisk højt løft til et enkelt uddannelsesområde, og man fik i ét hug dækket de såkaldte ”ubegrundede forskelle” mellem hhx og stx.

Ministeren har i den offentlige debat om ”ubegrundede forskelle” afvist, at der stadig skulle eksistere sådanne imellem de gymnasiale taxametre. GL anerkender som ministeren de begrundede forskelle i hhx-, htx-, hf- og stx-taxametre. GL vil fortsat følge udviklingen og arbejde for, at alle taxametre er omkostningsdækkende.

Det er vigtigt i en taxameterreform at sikre, at undervisningstaxameteret anvendes til undervisning og ikke til bygninger eller generering af store overskud. Idéen med et socialt taxameter er GL positiv over for. Det skal tage hensyn til gymnasiers andel af såkaldt gymnasiefremmede elever, således at gymnasier med en høj andel også sikres ressourcer til opgaven og ikke – som i dag – mister ressourcer på grund af et stort frafald og dermed får et reduceret færdiggørelsestaxameter. Det er vigtigt, at man med indførelse af et socialt taxameter ikke stigmatiserer elever, der har en given social baggrund. Et socialt taxameter må heller ikke fastholde elever for enhver pris – et hurtigt omvalg kan være en fordel for nogle elever.  

Gorm Leschly, GL's formand
Gymnasieskolen nr. 14/2012