Uge 16 blev ugen, hvor både Børne- og Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen offentliggjorde undersøgelser om gymnasielærernes arbejdstid. Mandag kom ministeriet med en opdateret Pluss-rapport, og onsdag offentliggjorde statsrevisorerne Rigsrevisionens undersøgelse. Alligevel kom der intet nyt frem.
Egentlig var jeg mest skuffet over Rigsrevisionens rapport. Pluss-rapporten ville være en opdatering, og da den jo målte på skoleåret før den nye overenskomst træder i kraft efter sommerferien, kunne den ikke vise noget nyt. Sidste år bød jeg Rigsrevisionen velkommen. Jeg var træt af den hetz, der har været mod danske gymnasielærere på baggrund af de såkaldte internationale benchmarkinger af undervisningstid, og da det af Rigsrevisionens kommissorium for undersøgelsen fremgik, at man bl.a. ville belyse forskelle mellem danske og udenlandske gymnasielærere, havde jeg forventet en reel undersøgelse. Desværre blev det bare til rent skrivebordsarbejde uden selvstændige undersøgelser. Rigsrevisionen kritiserer fx kraftigt OECD's sammenligning af lærernes undervisningstid, men konkluderer alligevel på baggrund heraf.
En tydelig besparelsesdagsorden
Af Rigsrevisionens rapport fremgår det, at både Finansministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger er indarbejdet i rapporten. Rapporten ligger da også i direkte forlængelse af de besparelsesdagsordner, som både den tidligere og den nuværende regering har været fremme med. Hvis man synes, at gymnasiereformen er for dyr, må man se på den. Lærerne udfører præcis det arbejde, som Folketinget har besluttet med gymnasiereformen. Det kan man bare ikke læse ud af undersøgelserne, for her måler man kun på den klassiske tavleundervisning, og ikke i forhold til det udvidede undervisningsbegreb. Lærerne er sammen med eleverne i halvdelen af deres arbejdstid, og eleverne får god undervisning hver eneste dag; 6-8 timer om dagen. Når ministeren siger, at ”Gymnasielærerne skal være mere sammen med eleverne,” lyder det som en kvalitetsdagorden, men det er ikke en dagsorden, der giver mere undervisning til eleverne.
Rapporten kritiserer det lokale forhandlingssystem. Det blev indført på arbejdsgivernes foranledning, men hvis de ikke synes, det fungerer, må vi se på det. Men jeg vil godt slå fast, at som faglig organisation vil vi fastholde det danske aftalesystem. Det går vi ikke på kompromis med.
GL går gerne i dialog
I GL ved vi godt, at der effektiviseres og spares alle steder. Derfor går vi naturligvis gerne i dialog med både Finansministeren og Børne- og Undervisningsministeren for at se, om der kan findes intelligente effektiviseringer. Det er dog vigtigt at huske på, at veluddannede unge er det eneste råstof, Danmark har, så det er vigtigt, at vi fortsat kan levere gode kvalitetsuddannelser.
Gorm Leschly, GL's formand
Gymnasieskolen, Blad-nr.: 07/2012
