Hvis ressourcerne på landets gymnasier skal udnyttes bedst muligt, bør man nytænke undervisningen, mener Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening. Derfor er GL og Rektorforeningen kommet med et fælles udspil, der opfordrer til nye måder at tilrettelægge undervisningen på.

GL og Rektorforeningen kommer med fælles udspil. Fra venstre Annette Nordstrøm Hansen, Gorm Leschly, Jens Boe Nielsen og Anne-Birgitte Rasmussen.

En klasse, en lærer, tavle, kridt og bøger - det billede på undervisning kender vi alle sammen. Men på gymnasieuddannelserne ser undervisningen ofte helt anderledes ud. Eleverne hjælper måske det lokale museum med at formidle til unge, arbejder på tværs af fag og klasser for at gøre skolen til et sundere sted at være, eller gymnasiets 1.a underviser 8.c i at løse ligninger. 'Bøger' og opgaver kan ligge på en pc eller tablet. Den danske stil og fysikrapporten kan skrives på skolen, så der er en lærer ved hånden, når analysen eller den lineære regression driller.

Undervisning er altså allerede i dag et bredt begreb. Det er nødvendigt, når vi skal udfordre alle vores elever. I dag går to ud af tre unge på en gymnasial uddannelse, og det betyder, at vi har mange forskellige elevtyper.

Eleverne skal inddrages og udfordres
150.000 elever har i de såkaldte elevtrivselsundersøgelser givet udtryk for, hvordan de oplever undervisningen. Eleverne er glade for deres ungdomsuddannelser, for deres lærere og for lærernes høje faglige niveau.

Ifølge eleverne må skolerne gerne fokusere mere på elevernes motivation, inddragelse og engagement i undervisningen. Eleverne peger på, at deres egen indsats i undervisningen kan øges og på, at der skal være fokus på arbejdsro i timerne og en god kultur omkring brug af it, så det er undervisningen og ikke Facebook, der tager opmærksomheden.

Eleverne peger også på, at skolerne fortsat bør arbejde med større variation i undervisningen, med at udvikle den feedback, eleverne får på deres præstationer og med større fokus på samarbejde, koordinering og organisering.

Forsøg og udvikling skal skabe kvalitet
GL og Rektorforeningen har i september 2012 udsendt et fælles udspil, hvor vi opfordrer lærere og ledelser til at udvikle undervisningen og afprøve nye måder at tilrettelægge undervisningen på. GL har efterfølgende præsenteret det fælles udspil for lærere på mere end 50 skoler, og der er blevet taget godt imod udspillet.

Med forsøg og nytænkning kan skolerne medvirke til at udvikle kvalitet, indhold og rammer for undervisningen i gymnasieuddannelserne. Organisering af arbejdet er en naturlig del af forsøgene, der skal udtænkes, udfoldes og planlægges på baggrund af drøftelser på den enkelte skole. Vi ønsker forsøg, som både ledelse og lærere har medejerskab til.

Målet er en så effektiv og fleksibel udnyttelse af ressourcerne som muligt, samtidig med at vi arbejder for en endnu højere kvalitet i uddannelserne og for gode studie- og arbejdsforhold. Med udspillet opfordrer GL og Rektorforeningen samtidig til at fremme en tillidskultur på skolerne. Vi ser det som en vigtig og nødvendig del af processen, at der er tillid mellem lærere og ledelse.

Det er en spændende og en krævende proces, skolerne går i møde. Foreningerne holder dialogmøder i december, hvor skoler, der skal i gang eller allerede er i gang med forberedelserne, kan udveksle erfaringer og danne netværk. GL støtter forsøg med op til 350.000 kr. pr. skole. Vi ser frem til en række nytænkende og omfattende forsøg, hvoraf de første kan søsættes allerede i det nye år.

Positive reaktioner
GL og Rektorforeningen har præsenteret børne- og undervisningsministeren og ministeriet for det fælles udspil og har fået positive reaktioner på ideerne. Samtidig har GL sammen med lederforeninger og elevorganisationer været i dialog med ministeriet og ministeren om et skolebaseret udviklingsprogram fra ministeriet.

Jeg ser frem til ministeriets udmelding til skolerne om programmet. Det er min vurdering, at GL's og Rektorforeningens udspil spiller smukt sammen med ministeriets skolebaserede udviklingsprogram.

Af Gorm Leschly
Bragt 5. november 2012 i Altinget.