Kommentar bragt i Politiken den 11. november 2012.
Af Jens Boe Nielsen og Anne-Birgitte Rasmussen, Gymnasieskolernes Rektorforening og Gorm Leschly og Annette Nordstrøm Hansen, Gymnasieskolernes Lærerforening.

Danske gymnasieelever kan blive endnu dygtigere, og det er muligt at skabe endnu bedre undervisning for de samme penge. I et fælles oplæg tager Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Gymnasieskolernes Rektorforening (GR) sammen ansvaret for gymnasiesektoren. Der er tale om et historisk samarbejde, som lægger op til forsøg på de gymnasiale uddannelser for at få kvalitet og tilrettelæggelsen af undervisningen til at gå op i en højere enhed.

Undervisning er nemlig i dag et bredt begreb, og det skal tilrettelæggelsen af undervisningen give plads for. Stoffet bliver formidlet på mange måder. Tavle, kridt og envejskommunikation er suppleret med elevinddragelse, it og innovation. I 1. g planlægger Emil og hans klasse måske et energirigtigt byggeri og vurderer byggeriets samlede miljøpåvirkning, inden de formidler det for en virksomhed. I 2. g kan klassen bruge viden fra matematik, fysik og erhvervsøkonomi, når den anbefaler en restaurant at udskifte traditionel belysning med LED-lys. Og i 3.g laver klassen måske undervisningsmateriale til eleverne i 1. og 2. g.

Undervisningen bliver således mere og mere anvendelsesorienteret og virkelighedsnær. Det motiverer eleverne, og alle elever kan blive udfordret, uanset om mor er sosu-assistent eller professor af dansk eller anden etnisk oprindelse. Vores grundholdning er, at alle gymnasieegnede elever - uanset kulturel eller social baggrund - skal have mulighed for at tage en studentereksamen. Det er en kæmpe udfordring, fordi 4 ud af 5 unge tilvælger gymnasieuddannelserne.

Gymnasier kan blive billigere og bedre

Med et undervisningsbegreb under stadig forandring er det vigtigt at kunne tilrettelægge smidigt. VI skal se undervisning, kvalitet og ressourceudnyttelse i sammenhæng. Der skal tages udgangspunkt i elevernes behov, og fagligheden skal styrkes. I GR og GL er vi enige om, at gymnasierne er båret af lærernes entusiasme og faglige dygtighed. Det er derfor afgørende, at gymnasielærernes kompetencer bruges rigtigt. Det er derfor vi sammen opfordrer til dialog og til at sætte forsøg i værk med undervisningens organisering og arbejdstilrettelæggelsen.

På den enkelte skole er der brug for at se med nye øjne på tilrettelæggelsen af arbejdet. Det handler både om at gøre lærernes arbejdsforhold mere attraktive og mindre komplekse og om at skabe et klarere ledelsesrum.

Tillid skaber engagement og kvalitet
I debatoplægget lægger vi op til, at der skal skabes et klarere ledelsesrum på gymnasierne; ledelsesrum til både ledelse og lærere. Ledelsen skal sætte mål og rammer, mens læreren i den daglige undervisning skal lede eleverne for at opnå det optimale resultat inden for rammerne. Undervisningsformen og lærernes forberedelse skal tilpasses efter lærernes faglige og professionelle vurdering.

Den påtvungne timetællerkultur skal afløses af en tillidskultur. For rektorerne er det en udfordring at skulle lede højtuddannede og fagprofessionelle medarbejdere, og samtidig efterlyser gymnasielærerne pædagogisk ledelse. Lærernes ressourcer skal anvendes bedst muligt, hvilket bl.a. kan gøres ved at fremme dialog og udvikle teamsamarbejdet. Der skal tillid og kvalitet på dagsordenen for at udvikle undervisnings- og samarbejdsformerne. De to foreninger foreslår i oplægget, hvordan man med skolebaserede forsøg kan organisere undervisningen bedre og forenkle kompleksiteten ved at sætte øget fokus på selve opgaveløsningen frem for på timetælleri. På bundlinjen skal vi stå tilbage med mere kvalitet for elever og lærere, i et godt og udviklende lærings- og arbejdsmiljø.

Når GL og GR går sammen, er det, fordi der er et reelt behov for at løse nogle uddannelsespolitiske udfordringer, og fordi det er nødvendigt at samarbejde om at anvende ressourcerne optimalt. Men det handler også om, at det er afgørende, at lærere og ledelse på den enkelte skole får mulighed for at tage teten og selv prioritere ud fra de lokale forhold for at udvikle det enkelte gymnasium så godt som muligt.

Foreningerne lægger op til et paradigmeskifte: Opgaven med undervisningen og eleverne skal i fokus. Vi skal løse opgaven bedst muligt ud fra de ressourcer – altså den tid og de penge – vi har til rådighed.

GL og GR har præsenteret Børne- og Undervisningsministeren for initiativet og har fået positive reaktioner. Vi mener, at vores oplæg vil spille godt sammen med ministeriets skolebaserede udviklingsprogram. Får skolerne plads til at gennemføre forsøg, vil de uddannelsespolitiske udfordringer på gymnasieuddannelserne blive løst endnu bedre.