I forbindelse med offentliggørelsen af de gymnasiale eksamensresultater for 2010 er undervisningsministeren i syv sind. På den ene side understreger han, at tallene ikke er korrigeret for sociale faktorer, hvilket betyder, at der ikke er taget højde for elevernes baggrund, som internationale undersøgelser ellers viser, er helt afgørende. På den anden side udtrykker undervisningsministeren stor tilfredshed med denne skoleranking med begrundelsen, at det vil skabe større gennemsigtighed og give kommende elever et bedre grundlag for valg af gymnasium. Kæden springer helt af, når han hævder, at ”tallene viser at nogle gymnasier løser opgaven bedre end andre” og derfor kan anspore de uddannelsessteder, hvor resultatet ikke er i top, til at ”sætte ind der, hvor det halter”.

Tallene kan reelt ikke sammenlignes! Kommende elever og deres forældre får derfor ingen reel information fra de offentliggjorte eksamensresultater.

Det er umuligt at vurdere, hvad eleverne reelt har lært. Faktisk er det ikke utænkeligt, at skolerne med et mindre godt resultat – set ud fra den offentliggjorte liste – faktisk er dem, som har løftet eleverne mest.

Konsekvensen kan blive et pres på karaktergivningen. Men endnu værre er det, hvis de ’gode’ elever flytter til skoler med et angiveligt bedre resultat. Det vil gøre det langt sværere for en række skoler at udvikle eleverne.

Det er vel ikke det, undervisningsministeren ønsker?