UPDATE: Så meget underviser gymnasielærerne (Klip med Thomas Buch-Andersen fra Detektor i P1 Morgen 27/4-2011)

Se også update af 8. maj 2012, hvor Thomas Buch-Andersen berigtiger beregningen i forhold til den nye Pluss Leadership-undersøgelse, og når frem til ca. 40%.

Thomas Buch-Andersen konkluderer:

“Der er ikke belæg eller dokumentation for at sige, at gymnasielærerne bruger 4/5 af deres tid uden for gymnasiet. Den mest detaljerede undersøgelse (Pluss Leadership fra 2010) peger på, at lærerne i den danske gymnasieskole bruger mere tid på at være sammen med eleverne i undervisningsøjemed, end det man (Undervisningsministeriet) indrapporterer som undervisning til OECD. Fx vejledning, eksamen, lektiecafé, pauser hvor man skal stå til rådighed for eleverne med videre. Faktisk går op mod halvdelen af tiden sammen med eleverne. Resten af tiden går med forberedelse, opgaveretning og administration. Og heraf er forberedelse 29%.
Om alt det er meget eller lidt i forhold til andre OECD-lande, det kommer an på hvordan andre lande gør deres tal op, og på hvordan de indrapporterer dem.”

Når diskussionen om lærernes undervisning igen og igen dukker op, bør den handle om, hvilken gymnasieskole vi ønsker i Danmark, mener GL’s formand Gorm Leschly.

Vi har i Danmark en tradition for at inddrage eleverne og gennemføre undervisningen, så den passer til den enkelte klasse. I Danmark ønsker vi ikke en reproducerende ungdom, men studenter der har lært at lære. De skal være kreative, selvstændige og innovative. Det er denne tradition, der har givet Danmark forspring i mange sammenhænge.

Hør gymnasielærer Lis Gertrud: Ønsker man en reproducerende eller en innovativ ungdom?

Når der sammenlignes med undervisningstimer i andre lande, tages der ikke højde for, at danske gymnasielærere underviser på mange forskellige måder. Til OECD’s måling af lærernes arbejdstid indberetter Undervisningsministeriet kun den traditionelle klasseundervisning, men undervisningen i dag - i Danmark - dækker over meget mere:

Undervisning er ikke længere noget, der kun foregår i et lukket klasselokale. Det er det også. Men det er også undervisning, når der gennemføres AT- og DIO-projekter, og når læreren vejleder i forbindelse med projekter og skriftligt arbejde. Det er undervisning, der foregår i lektiecaféen. Det er undervisning, når lærere og elever tager på ekskursion og studietur. Det er undervisning i kaosstyring, når eleverne laver skolekomedie. Det er undervisning i samarbejdskompetence, når eleverne laver forårskoncert. Det er en del af undervisningen, når læreren kommunikerer med eleverne på de nye it-platforme. Studieretningsopgaver, studieretningsprojekter, fællesarrangementer, værkstedsundervisning, eksperimentel undervisning, tutorordninger. Det er alt sammen undervisning. Undervisning, som udvikler elevernes kompetencer.

Endvidere har vi i Danmark en tradition med mundtlige eksaminer, som ikke indregnes i sammenligninger – men eksaminer koster også lærertid.

Hvis Rigsrevisionen skal undersøge læreres arbejdstid, er det derfor afgørende, at man også undersøger, hvad der indberettes som undervisning i andre lande, så man ikke fortsat sammenligner usammenlignelige størrelser.

Danske gymnasielærere anvender ¾ af arbejdstiden på direkte elevrelaterede opgaver. Det viser den rapport, Undervisningsministeriet offentliggjorde i efteråret 2010.

Når Jyllandsposten 26. april 2011 skriver, at lærere har 3-4 timers forberedelse pr. time, er det ikke korrekt. Læreren har i gennemsnit en lille times forberedelse pr. lektion. JP skriver også, at lærerne ikke er på skolen mere end en fjerdedel af tiden. Dette er heller ikke korrekt. Lærerne er meget mere til stede på skolerne, især er de der meget på de skoler, som har lærerarbejdspladser.

Sådan ser gymnasielærer Peter Ellegaards arbejdsuge ud

I Tyskland og Holland har man Danmark som pædagogisk forbillede. Forståeligt nok. Når man træder ind i et klasselokale på et gymnasium i Bremen, er det slående, at der ikke er en pc. Hvis man spørger eleverne, hvorfor der ikke er pc’ere, ser de undrende på en og svarer: Hvad skulle vi bruge dem til? Spørger man læreren, får man svaret, at han ikke ved, om der er internet på skolen. It er ikke noget, man integrerer i undervisningen.

Undervisningsdifferentiering er heller ikke noget, man arbejder med i Tyskland eller Holland. Man kører med centrale læreplaner. Man ser ikke på, hvad der rør sig i samfundet lige nu – man følger den samme plan. År efter år. Klasse efter klasse. Uden at tilpasse, at eleverne ikke er de samme år efter år. Man har på papiret et højt antal undervisningstimer, men man har samtidig et højt sygefravær.

I Danmark har vi heldigvis en helt anden tradition, som Anke Karppinen beskriver her. Anke underviser i engelsk og oldtidskundskab. Når Anke taler om moduler, taler hun om dobbelttimer.
 
Gymnasieuddannelserne står for de største besparelser i den offentlige sektor
Og effektiviseringen er større, end den kan måles. I 1999 blev der indført årsnorm. Den betød, at eleverne fik 15 procent mere undervisning.

Elevprisen er – jf. Undervisningsministeriets tal – faldet med 10,7 procent på stx siden 2001. Men da elevsammensætningen er mere differentieret end tidligere, er den reelle besparelse endnu større.

De gymnasiale uddannelser har en særlig rolle for at få løftet uddannelsesniveauet i Danmark. De gymnasiale uddannelser har et stort ansvar for, at mange unge mennesker får en uddannelse.

Reformen gav en stor effektivisering i klasse-/holddannelsen. Der er i dag flere elever på alle hold i alle timer. Tidligere kunne en lærer have tre klasser med 28 elever i hver, men så havde hun et lille højniveauhold med måske 7 elever og et hold med 15 elever. Nu er det ikke usædvanligt at have 6-7 klasser med 32 elever i hver. Læreren skal derfor forholde sig til flere hundrede elever hver uge.

Siden 2003 er antallet af elever pr. lærer steget med 20 procent. Samtidig med at der er flere elever, er der også blevet meget større forskel på de elever, der sidder i klassen.
Man kan formodentlig ikke finde større effektivisering andre steder i den offentlige – eller i den private – sektor for den sags skyld. Og det er vel at mærke samtidig med, at lærerne har gennemført det, der er blevet kaldt århundredets gymnasiereform.

Videoer med P1 Morgen lydklip og tre gymnasielærere om deres arbejde: