Tænketanken DEA er i sin seneste undersøgelse, "Flere fagligt udfordrede elever på de gymnasiale uddannelser", endnu engang på klapjagt efter gymnasieuddannelserne. Desværre er Politiken hoppet på limpinden i en ukritisk formidling af resultaterne, hvis hovedbudskaber lyder, at der går for mange i gymnasiet, og at den gruppe, der kommer ind med de laveste karakterer fra grundskolen, vil trives bedre i erhvervsuddannelserne. Det sidste er en formodning grebet ud af den blå luft, og det første er et velkendt og efterhånden trættende DEA-synspunkt.

At 72 procent af en ungdomsårgang vælger en gymnasial uddannelse er ikke et problem. Vi bør tværtimod glæde os over, at de unge uddannes og dannes til aktive og kritiske demokratiske medborgere og huske hinanden på, at 91 procent af studenterne bruger huen til at læse videre og opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det store og reelle problem er den gruppe unge - 20 procent af en årgang - der aldrig får en ungdomsuddannelse.

Der er heller intet overraskende i, at gruppen med lavere karakterer fra grundskolen øges, når flere kommer i gymnasiet. Den udfordring har gymnasielærerne taget til sig og løst, og gymnasiet er nu en almendannende uddannelse for en bred gruppe unge, som i langt højere grad også tæller unge med forældre, der ikke selv har gået i gymnasiet. Det skal vi være stolte af, og samtidig høre advarselsklokkerne ringe højlydt over, at vi er under betydeligt pres efter flere års massive nedskæringer og afskedigelser i sektoren. Det rammer eleverne, og det rammer skævt. Derfor har vi hårdt brug for nødvendige geninvesteringer.

Ressourcerne skal bl.a. gå til at yde en ekstra indsats for både de fagligt stærke og de fagligt udfordrede. I stedet for som DEA at tegne et dystert billede af, at ca. 10 procent af eleverne med de laveste karakterer fra grundskolen er udfordret på deres trivsel i gymnasiet, skal vi vende tallene og hæfte os ved den succes, det er, at hele 90 procent fra samme gruppe trives og er glade for at gå på en gymnasial uddannelse.

Selvfølgelig skal vi fortsætte arbejdet med at øge trivslen for de ca. 10 procent med de laveste karakterer fra grundskolen, der ikke befinder sig godt i gymnasiemiljøet, og de skal på ingen måde fastholdes, hvis de ønsker at skifte til en erhvervsuddannelse. Det er nu heller ikke tilfældet i dag, hvor uddannelsesskift mellem skoler flere steder håndteres upåklageligt.

Studentereksamen forøger chance for job
Frem for at tale de gymnasiale uddannelser ned, bør DEA og andre glæde sig over, at de er i høj kurs blandt de unge og bidrager til at lukke huller med mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 2030. Fremskrivninger viser blandt andet, at der vil mangle 65.000 personer med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, som forudsætter en forudgående gymnasial uddannelse eller fag på gymnasialt niveau.

Derudover ved vi, at faglærte med en studentereksamen står stærkt på arbejdsmarkedet. De forøger deres chancer for at få job op til tre gange, og de tjener mere end faglærte uden studentereksamen. Det viser undersøgelsen "Faglærte studenter klarer sig godt", som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Undersøgelsen følger de 20.320 faglærte, der blev færdige i 2015. Og den zoomer ind på de faglærte, der også har taget en studentereksamen. Denne gruppe på 20 procent af de faglærte ville ikke gøre valget om, hvis de fik muligheden. De var nemlig ikke klar til en erhvervsuddannelse efter grundskolen, men via studentereksamen har de fået mod på at tage en erhvervsuddannelse.

Der er altså ingen grund til at himle op om den brede søgning mod de gymnasiale uddannelser. Det er uambitiøst, enøjet, og hjælper hverken erhvervsuddannelserne eller de gymnasiale uddannelser, som med rette står stærkt blandt de unge og spiller en stor rolle for udviklingen af samfundet, og af den enkelte.