Løngennemsigtighed vil fremme ligeløn

Debatindlæg
Af Anja C. Jensen og Tomas Kepler m.fl. i Berlingske 15. november 2023
Organisationer til CEPOS: Løngenemsigtighed vil fremme ligeløn

I en kronik i Berlingske 6. november forsøger CEPOS at skyde det nyligt vedtagne EU-direktiv om løngennemsigtighed ned med argumenter om, at EU overdriver den kønsbestemte lønforskel mellem mænd og kvinder, og at det derfor næppe vil lykkes at reducere lønforskellen mellem kønnene. CEPOS mener, at forklaringen på bruttolønforskellen ligger i, at mænd og kvinder vælger forskelligt, og at valgene er udtryk for præferencer.

​​

I 2021 var kvinders timeløn gennemsnitligt 12,4 procent lavere end mænds ifølge Danmarks Statistik. Hvis vi også tager højde for forskelle i ugentlig arbejdstid og tab af pension grundet barsel m.m., er lønforskellen endnu større.

Statistisk analyse skal udføres omhyggeligt og resultaterne læses med forsigtighed. I samme rapport fra VIVE, som CEPOS henviser til for at afvise, at der forekommer diskrimination på det danske arbejdsmarked, udtrykker VIVE det som følge: »Det er indledningsvis vigtigt at understrege, at den 'uforklarede' lønforskel ikke er et mål for, om der finder forskelsbehandling sted på det danske arbejdsmarked.

Rapportens resultater giver med andre ord ikke noget svar på, hvor stor en del af bruttolønforskellen der er 'retfærdig' eller 'uretfærdig', herunder spørgsmålet om potentiel diskrimination. 'Retfærdige' lønforskelle, det vil her sige lønforskelle, som skyldes forhold, som alle er enige om har betydning for timelønnen, kan for så vidt findes både i den 'forklarede' og den 'uforklarede' del. Og tilsvarende kan 'uretfærdige' elementer af lønforskellen optræde begge steder.«

​I rapporten forsøgte VIVE at introducere nye forklaringer på løngabet. En af forklaringerne var, at kvindedominerede arbejdsfunktioner på den enkelte arbejdsplads får lavere løn. Men det er jo en cirkelslutning. I analysen lykkes det altså for VIVE at forklare løngabet mellem mænd og kvinder med, at kvindedominerede arbejdsfunktioner får lavere løn. Analysen kan bruges til at finde veje til at lukke løngabet, men kan altså ikke bruges til at påstå, at alt er godt. 

Hvad CEPOS slet ikke forholder sig til er, at valget slet ikke er så frit, fordi løngabet medfører forskelle i kvinder og mænds muligheder. For ulige løn skaber ulige liv. Når manden for eksempel tjener mere, betyder det ofte, at det er ham, der tager den korteste barsel, og at det er hans karriere og jobmuligheder, som bliver prioriteret i parforholdet. Bliver forældrene skilt, vil kvinden opleve gabet meget konkret, når hun skal købe ind, købe bolig eller planlægge ferie. Så for at give mænd og kvinder lige muligheder for livsudfoldelse er vi nødt til at fjerne løngabet.

Når det gælder arbejdet med at lukke løngabet, så har vi meget at takke EU for. Mors og fars (næsten) lige ret til barselsorlov skyldes krav fra EU. Med direktivet om løngennemsigtighed har EU taget endnu et skridt. En definition af arbejdets værdi vil gøre det muligt at analysere, om lønnen afspejler de krav, der stilles i jobbet.

Men endnu vigtigere, så forpligter direktivet arbejdsgivere til at offentliggøre oplysninger om løn på arbejdspladsen. Større gennemsigtighed vil give anledning til, at arbejdsgivere og ansatte overvejer, hvorfor nogle job fortrinsvist udføres af det ene køn, og hvorfor man møder færre kvinder, jo højere man bevæger sig op i arbejdspladsens hierarki. For vi ved, at løngabet ofte forklares med forskelle i jobfunktioner og placering - i hvert fald delvis.

Endelig vil direktivet ændre på bevisbyrdereglerne, så bevisbyrden vendes om, hvis arbejdsgiver ikke har levet op til sine forpligtelser om løngennemsigtighed. Og derfor kan vejen til handling overfor ulovlige lønforskelle gøres kortere med direktivet.

​Årsagerne til løngabet og vejene til at lukke det er mange. Det vigtigste er dog, at vi som samfund forstår løngabets betydning og er enige om at lukke det. Netop det mål markerer vi hvert år med afholdelse af »kvindernes sidste arbejdsdag«. 

I år er det den 14. november, kvinderne i Danmark bør holde op med at arbejde for i snit at have samme timeløn som mændene. Kampagnen laves som et humoristisk indslag, men baggrunden er dybt seriøs, og vi står bag, at der brug for løngennemsigtighed. 

Afsenderne af kommentaren er:
Jannik Frank Petersen, formand for Teknisk Landsforbund. Anja C. Jensen, forbundsformand for HK. Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat. Tina Christensen, næstformand for 3F. Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd, IDA. Camilla Gregersen, forperson for DM. Amanda Christensen, forbundssekretær for PROSA. Ditte Brøndum, næstforkvinde for Dansk Socialrådgiverforening. Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet. Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter. Jan Ove Pedersen, formand for Forbundet Arkitekter og Designere. Tomas Kepler, formand for GL - Gymnasieskolernes Lærerforening. Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne. Flemming Grønsund, næstformand for FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Emner:  
Interessent: