Rituelt som rådhusklokkernes kimen ved årsskiftet er den evigt tilbagevendende påstand om gymnasiets faglige forfald som følge af et stigende elevoptag. Senest kolporteret i artiklen “Et fagligt forfald" i WA nr. 43, hvor Uffe Gravers Pedersen, tidligere gymnasierektor og direktør for Undervisningsministeriets gymnasieafdeling, forfægter påstanden med krasbørstige formuleringer om "et fagligt og moralsk forfald i gymnasierne".

Desværre overser artiklen og Gravers Pedersen, at vi hverken behøver at søge i gamle rapporter eller basere hårde udsagn på formodninger, når vi skal tage stilling til faglighedens udvikling. I 2018 udkom Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, med rapporten "Den faglige udvikling i gymnasiet". Rapporten belyser udviklingen i fagligheden i gymnasiet fra 1967 til 2017 i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik gennem læreplaner og eksamenssæt.

Hovedkonklusionen er, at man hverken kan sige, at fagligheden er steget eller faldet i de seneste 50 år i gymnasiet, men at det er forskellige aspekter af fagligheden, der historisk lægges vægt på. Nyt kommer til i fagene, og andet går ud. I den senere periode viser undersøgelsen, at graden af kompleksitet i fagene er øget. Eleverne skal i højere grad forholde sig selvstændigt reflekterende og kritisk analyserende til fagene, samfundet og deres måde at tilegne sig stoffet på. Bevares, det er måske ikke entydigt godt, men rime på "forfald" kan det ikke.

I 2020 blev undersøgelsen fulgt op af en faglighedsundersøgelse fra Syddansk Universitet og en ekspertgruppe, der så på udviklingen og niveauet af fagligheden i de samme fire fag: matematik, dansk, engelsk og fysik i gymnasiet.

Også her var hovedkonklusionen, at man ikke kan bruge undersøgelsen til at sige, at fagligheden er faldet eller steget i gymnasiet, men at der er sket en markant udvikling i fagene med væsentlig større fokus på det metodiske og det analytiske i årene fra især 1980érne og frem.

I undersøgelsen siger det store flertal af gymnasielærere og universitetslærere, at eleverne ligger på nogenlunde samme niveau som tidligere årgange. På nogle områder er de blevet væsentligt bedre og på andre tilsvarende svagere.

Altså er der sket en udvikling i fagligheden – og den kan man selvfølgelig have holdninger til – men der er ikke sket et fagligt forfald som følge af, at flere unge tager en gymnasial uddannelse.

Det havde klædt WA ikke at hoppe med på et politisk​ modelune om at bashe de gymnasiale uddannelser og de mange elever, der vælger at gå i gymnasiet. Som minimum kunne man forvente en vis kildekritik, og at WA havde inddraget de to væsentlige forskningsbaserede undersøgelser over den faglige udvikling i gymnasiet. Især når "DOMMEDAG NU!" rubrikken annoncerer et udokumenteret fagligt forfald baseret på primært en kilde.