Undervisning i svære og kontroversielle emner

Brev til ministeren
 

​I den seneste tid har der været et øget politisk fokus på undervisning i svære og kontroversielle emner. Debatten kan til tider være polariseret og uforsonlig, og der bliver jævnligt fremsat ønsker om at indføre nye krav til, hvad skolerne skal undervise i.

Foreningerne på ungdomsuddannelsesområdet er derfor gået sammen om at skrive et brev til lærerne, eleverne, lederne og bestyrelsesmedlemmerne på de danske ungdomsuddannelser for at understrege og bakke op om, at de bedste løsninger findes lokalt gennem en åben og forpligtende debat om, hvordan vi sammen sikrer den danske pædagogiske tradition. En tradition, hvor alle emner kan drøftes, og hvor vi behandler hinanden med ligeværdighed og respekt.

Fælles organisationsbrev3.png

​Brevet er et klart og tydeligt signal om, at sektoren tager udfordringer med undervisning i svære og kontroversielle emner alvorligt og påtager sig ansvaret for at samarbejde om at fastholde en fri og åben debat samt et trygt og inkluderende læringsmiljø.

​Brevet er også sendt til Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil med en opfordring til at involvere organisationerne og de fagprofessionelle i spørgsmål og diskussioner om undervisning i svære og kontroversielle emner. 

Du kan læse hele brevet her: Fælles brev om undervisning i svære og kontroversielle emner.pdf


Emner:  
Interessent: