Gymnasierne tilpasser deres undervisning til aktuelle temaer i samfundet, men er ved at være så udsultede for ressourcer, at det efterhånden kan blive umuligt.
Ofte stilles der krav om, at gymnasiet skal behandle flere problemstillinger i undervisningen. Det følges typisk op af forslag om, at gymnasiets formålsparagraf skal udvides, at nye fag skal oprettes, og nyt stof puttes ind i allerede overfyldte læreplaner.
Selvfølgelig skal gymnasiet tilpasse sig aktuelle temaer i og på tværs af fag. Men som det sker nu, er det sjældent gode og holdbare løsninger.
Det kniber alvorligt med ressourcerne efter en årrække med nedskæringer i de såkaldte omprioriteringsbidrag, der har kostet 1.000 lærere jobbet. Hvis gymnasierne for alvor skal kunne udvikle sig, er der brug for, at en forsøgs- og udviklingspulje i gymnasiet bliver sat på finansloven i 2024. Udviklingsarbejdet bør som minimum have fokus på følgende tre emner:
Vi ser en alarmerende udvikling i børn og unges trivsel. Dét kan og skal gymnasiet være med til at stoppe. I Gymnasieskolernes Lærerforening foreslår vi, at trivsel indgår som en prioriteret indsats, så gymnasierne med forsøgsmidler i hånden kan iværksætte tiltag, der kan bidrage til at styrke de unges trivsel.
Dernæst er det vigtigt, at de unge i gymnasiet får et klart billede af, at en studentereksamen kan føre til mange forskellige uddannelser og job. Derfor anbefaler vi, at puljen åbner for forsøg med praktikforløb på gymnasieuddannelserne.
Praktikforløbene skal kvalificere vejledningen om uddannelse og job og øge elevernes viden om optagelse på deres næste uddannelse. I praktikforløbene skal eleverne have mulighed for at stifte bekendtskab med erhvervsuddannelserne og i øvrigt få overblik over jobmulighederne på arbejdsmarkedet. Desuden skal der være mulighed for at lave forsøg lokalt på skolerne, der kan styrke vejledningen og hjælpe de unge, der falder fra den gymnasiale uddannelse, med at blive indskrevet på en anden ungdomsuddannelse.
Et tredje tema i puljen bør være kunstig intelligens. Temaet har erobret uddannelsesdagsordenen med ophedede drøftelser af, om teknologien overhovedet skal indgå i undervisningen, og hvordan den i givet fald kan anvendes på en fornuftig måde. Der er ingen tvivl om, at de seneste værktøjer indenfor kunstig intelligens har understreget behovet for, at undervisningsministeriet og skolerne tænker i nye evaluerings- og eksamensformer i gymnasiet.
Men en seriøs udvikling af gymnasierne kan kun lade sig gøre, hvis der afsættes penge til det.
