En halv million danskere mangler basale færdigheder i at læse og regne. En hel million mangler basale kompetencer i it og engelsk. Det viser den seneste Piaac-undersøgelse.
En ny undersøgelse fra forskningsprojektet Algoritmer, Data og Demokrati, som har kortlagt danskernes digitale kompetencer, viser, at næsten en fjerdedel af danskerne oplever, at de ikke er særligt gode til at bruge digitale redskaber.
Derfor er det først og fremmest dét, som de kommende trepartsforhandlinger bør zoome ind på. For vi er helt og aldeles afhængige af, at den store del af arbejdsstyrken, der mangler grundlæggende basale færdigheder, får opkvalificeret deres viden og kompetencer.
Ikke kun via korte "instrumentelle" kurser, men også ved, at de får et bredt, fagligt fundament at stå på, når de skal uddanne sig videre. Der skal gang i hele paletten af efteruddannelsesmuligheder – fra FVU over AVU til HF og AMU.
Det er en forudsætning for, at de kan få udbytte af den voksen- og efteruddannelse, som skal give dem de kompetencer, som deres arbejdspladser har brug for. Og det er en forudsætning for, at de også i fremtiden kan fungere som medarbejdere på et stadigt mere komplekst arbejdsmarked.
Fælles ansvar og centrale måltal
Der er heldigvis allerede aftalt, at man i forhandlingerne som ét af fem centrale indsatsområder skal se på netop brede basale færdigheder.
Her er det vores klare anbefaling, at man fra regeringens side centralt fastlægger måltal. Dem er man nødt til at følge op på med operationelle initiativer. Og uden konkrete initiativer rykker vi ikke.
Fra regeringsniveau bør man altså definere, hvor vi skal være om eksempelvis fem eller ti år. Det er de mål – og de konkrete initiativer, der skal indfri dem – som skal sive ned gennem systemer og virksomheder og blive til virkelighed i form af bedre kompetencer hos den enkelte medarbejder.
Også virksomhederne skal tage ansvar for især bedre planlægning af opkvalificeringen af medarbejderne. I en analyse af uddannelsesplanlægning i små og mellemstore virksomheder, som Epinion har lavet for 3F i september 2021, står det nemlig klart, at der er mange og store gevinster at hente ved systematiseret planlægning af uddannelse.
Det betyder helt konkret, at virksomhederne ikke skal overlade det til de ansatte selv, om opkvalificering er nødvendig. Virksomhederne skal tage medansvar og indgå i en dialog med den enkelte ansatte om, hvorfor man skal efteruddannes – og hvordan det kan gavne både medarbejderne og virksomheden. Vi ved, at et sådant medansvar gør en kæmpe forskel. Og også virksomhederne bør have måltal.
I 3F har vi en målsætning om, at alle i målgruppen for forberedende voksenundervisning (FVU) skal være screenet og tilbudt i FVU-undervisning inden 2030. En virksomhed kunne tilsvarende have et mål om, at alle dens medarbejdere skulle være faglærte inden for ti år.
For når man tager (med-)ansvar for medarbejderne, betyder det også, at man i virksomhederne tager stilling til, hvilke kompetencer man har, og hvad man får brug for på lidt længere sigt.
Derudover er der en planlægningsdel, som skal gå op. Hvem skal af sted i hvilke uger – og hvem skal afløse imens? Det overblik vil være med til at sikre, at måltallene bliver til reel, konkret opkvalificering. Vi ved godt, det er svært, og derfor skal vi hjælpe hinanden. Vi har et fælles ansvar.
Fokus på planlægning af uddannelse
De forslag, som vi stiller her, er ikke grebet ud af den blå luft.
Pointerne er centreret om den analyse af uddannelsesplanlægning i små og mellemstore virksomheder, som 3F fik lavet i september. Her er den klare, overordnede konklusion, at der er gevinster ved at formalisere planlægningen af uddannelse.
Netop systematisk uddannelsesplanlægning og konkrete måltal er også blandt en af 14 konkrete anbefalinger fra Uddannelsesforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske HF & VUC's visionspapir Videre som voksen.
Her gives bud på, hvordan alle voksne kan få den grundlæggende almene uddannelse, som de skal bruge for at klare sig som medarbejdere på arbejdsmarkedet og borgere i samfundet.
Derfor anbefaler vi konkrete måltal på både lands- og virksomhedsplan samt uddannelsesplanlægning med fokus på de brede, almene færdigheder. Og vi håber, man i de kommende trepartsforhandlinger vil fokusere på netop disse greb.
De er helt afgørende for, at vi også om et, fem og ti år har manøvredygtige borgere og medarbejdere.
