​Mange elever bliver mere og mere triste, demotiverede og har svært ved at holde koncentrationen bag skærmen. De oplever, at fællesskabet i klassen er presset – ja, mange 1.g'ere har dårligt lært klassekammeraterne at kende som andet end frimærker på den computerskærm, der kører med virtuel undervisning i 6-7 timer om dagen. Hverdagen er pt. ikke bare en rutine, men en trummerum hvor det sociale liv er sat på pause. Mange føler sig stressede, og flere oplever direkte ensomhed. Jeg får tilbagemeldinger, ikke bare fra gymnasielærere, men også fra forældre, der oplever, at eleverne nærmest visner bag skærmen.​

Jeg ved, at alle lærere gør deres bedste for at støtte og fastholde eleverne under coronaen, hvilket ny forskning bekræfter, og såvel eleverne som vores minister ofte fremhæver – og roser. Man bruger ekstra kræfter på at variere den virtuelle undervisning og gør alt for at motivere eleverne. Men skærmen er en stor barriere. Man kan ikke lige kigge over skulderen og tegne på blokken og vise, hvor fejlen i matematikopgaven er, man kan ikke etablere den samme kontakt og fornemmelse for eleven, eller tage den nødvendige, fortrolige samtale. Det er tydeligt for enhver, at de praktiske og tekniske fag er hårdt ramt, men også mundtligheden i fremmedsprog har trange kår. I det hele taget har den virtuelle undervisning negative konsekvenser for alle fag. De almendannende aktiviteter har stort set været lukket ned siden coronaens indtræden, og med dem også mulighederne for at understøtte elevernes relationer. Og det er uanset om eleverne går i 1.g, 2.g eller 3.g. De er alle hårdt ramt. 

Det er disse unge, som gymnasielærerne skal samle op. Det er afgørende, at de unge i den kommende genåbning får støtte, og at lærerne får ordentlige vilkår at gøre det på. Gymnasielærere er generelt udsat for ubalance mellem arbejdsliv og privatliv, høje følelsesmæssige krav, og kravene har været endnu højere i det forgangne år. Det tærer på de mentale kraftreserver i et omfang, så mange allerede nu nok er ved at køre på reservetanken, og kræver meget forberedelse. Hvad man vil gøre i løbet at foråret for at sætte ind overfor elevernes trivselsproblemer og såkaldt faglige efterslæb, blev der indgået en politisk aftale om i Folketinget i går​. Det er vigtigt, at man i samarbejdsudvalget og i tætte drøftelser med lærerne og deres tillidsvalgte finder fornuftige løsninger, som kan fungere her i foråret. Vi mener, det ikke er en holdbar løsning at pålægge hårdt pressede lærere (og elever) ekstra opgaver med undervisning i weekenden eller om aftenen i løbet af foråret. I stedet tænker jeg, at det kan give rigtig god mening med ekstra lærerkræfter efter sommerferien til at støtte eleverne – fagligt, socialt og almendannende, og ekstra ressourcer til særlige aktiviteter. ​

Og så skal Folketinget være klar med hjælp, hvis der er uforudsete følger af corona-nedlukningen; fx hvis der sker en utilsigtet mangel på elever på visse gymnasier. Så er der brug for, at skolerne understøttes, til de kommende forhandlinger om elevfordeling og kapacitet er afsluttet – og det skal man altså tage fat på at drøfte nu. Det er bestemt ikke for tidligt at indse, at der også i det kommende skoleår bliver behov for at samle op på konsekvenserne af corona-tiden 2020-21.