​​Borgerne i Holstebro og omegnskommunerne bliver ladt i stikken af regeringen, hvis de står og har brug for et uddannelsesløft på det lokale VUC Holstebro-Lemvig-Struer. Årsagen er, at regeringen i sit forslag til statens finanslov for 2024 foreslår at skære yderligere ned på økonomien i puljen til VUC'er med økonomisk udfordrede afdelinger. Helt konkret formindskes puljen med 10 mio. kr. fra 2023 til 2024.  

Det betyder ifølge fagbladet Gymnasieskolen, at det kun er muligt at få fysisk undervisning i hf-enkeltfag på afdelingen i Holstebro, mens borgere fra Lemvig og Struer må ty til onlineundervisning. Situationen rammer elever, som ikke egner sig til at modtage undervisning via computerskærmen, men har brug for at kunne se en lærer i øjnene og indgå i en dialog i undervisningslokalet. 

I praksis betyder det, at hvis man bor i Thyborøn og vil modtage fysisk hf-undervisning, skal man køre over 50 kilometer til Holstebro. Den kurs flugter rigtig dårligt med talrige forskningsresultater, der dokumenterer, at jo længere afstand, der er fra hjemmet og til uddannelsen, desto større er risikoen for at droppe ud af uddannelsen. 

Det er ikke alene voldsomt udfordrende for den enkelte, men også for samfundet og regeringens højt prioriterede ambition om at løfte flere af de ca. 43. 000 unge uden uddannelse eller job videre i et uddannelsesforløb og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 

VUC har ekspertisen og kan både hjælpe unge og voksne videre i uddannelse – ofte efter fejlslagne forsøg på andre uddannelser - og understøtte deres ønsker om at starte på en frisk. Det kan fx være bogholderen, der vil være sygeplejerske eller slagteriarbejderen, der ikke kan klare det fysisk hårde arbejde længere og gerne vil være IT-teknolog. Alle har de brug for at læse hf-enkeltfag for at blive optaget på uddannelserne. Og vi har alle sammen brug for, at de kan få muligheden på et VUC. 

Regeringens nedskæringspolitik på VUC stemmer heller ikke overens med de toner, Mette Frederiksen  slog an, da hun tilbage i 2019 besøgte VUC Struer og sagde, at "når VUC-uddannelsen er truet, så er byen det også". 

Den sandhed har ikke ændret sig, siden Mette Frederiksen blev statsminister, men alligevel vælger regeringen at svigte VUC og borgerne ved at fjerne 10 mio. kr. til økonomisk hårdt trængte VUC-afdelinger. Tilmed i en situation, hvor sektoren også på landsplan bløder. Regnskaberne for VUC sidste år viser et samlet underskud på 60 millioner kroner, blandt andet som følge af fald i elevtal under en økonomisk højkonjunktur, hvor det er lettere at få folk i arbejde end i uddannelse. 

Set i det lys er der kun et at gøre. Regeringen må skifte kurs her og nu og sikre penge til en hårdt presset VUC-sektor, så der bliver sat lighed mellem de flotte politiske skåltaler om VUC's nødvendighed og styrker og den førte uddannelsespolitik. 

Hvis ikke regeringen giver skolerne en økonomisk håndsrækning, svigter den de borgere, der har størst behov for uddannelse, og som gennem livet har trukket mindst på de offentlige kroner til uddannelse.