​​​Blot 9 procent af eleverne på stx har valgt sproglige studieretninger i år – og andelen er faldende. For eleverne på hhx gælder det 1 procent.

Går vi tilbage til 2007, havde 42 procent af stx-studenterne mindst tre fremmedsprog. Det samme gjorde sig kun gældende for 4 procent af stx-studenterne i 2017.

Den alarmerende udvikling sker på trods af, at der allerede er taget initiativer til at styrke fremmedsprogene. I den seneste gymnasiereform fra 2016 hedder det fx i forligsteksten, "at flere elever skal opnå sprogkompetencer på et højere niveau, og flere elever skal vælge sprog". 
 
Desuden lancerede den forrige regering en ny national sprogstrategi og oprettede et nationalt center for fremmedsprog for at løfte studerende og elevers sprogkundskaber på tværs af hele uddannelsessystemet og imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter medarbejdere, der kan tale flere sprog end engelsk. Desværre har initiativerne endnu ikke rykket ved den vigende søgning mod fremmedsprogene i gymnasieuddannelserne.  

Lyt til anbefalingerne fra tænketanken om sprog 
Derfor er det vigtigt at sætte ind med supplerende tiltag, der kan skubbe udviklingen i den rigtige retning. Her kommer "Tænketanken om sprog", som Gymnasieskolernes Lærerforening har nedsat med en række eksperter, sprogene til undsætning. Tænketanken har netop lanceret sin anden publikation med yderligere fem anbefalinger til at styrke fremmedsprogene i gymnasiet.

Tænketanken anbefaler blandt andet, at politikerne ændrer og lemper reglerne for udbud af studieretninger, så skolerne får mulighed for at udbyde flere studieretninger, hvor 2. fremmedsprog kan indgå som studieretningsfag på a-niveau.

Derudover slår tænketanken til lyd for, at der bliver afsat penge til en pulje, som skolerne kan få tilskud fra til at oprette sproghold på højt niveau som fx tysk, fransk og spansk. På den måde kan skolerne oprette sprogholdene uden større økonomiske tab, selvom relativt få elever søger dem.

Når det gælder forløb for Almen Sprogforståelse, der blandt andet introducerer eleverne for valg af sprogfag i gymnasiet, anbefaler tænketanken, at de positive erfaringer fra gymnasier, der har formået at få flere elever motiveret til at vælge sprogfag efter forløbet, skal indsamles og formidles til inspiration for alle gymnasier.

Desuden ser tænketanken gerne, at der bliver iværksat flere undersøgelser, der går et par spadestik dybere for at finde ud af, hvad der motiverer elever til at vælge sprog eller modsat får dem til at vende sprogfagene ryggen. Med denne viden får vi et bedre grundlag for at søsætte initiativer, der kan fremme fremmedsprogene i gymnasiet.

Endelig anbefaler tænketanken, at der bliver sat ind for at få flere til at vælge sprog på de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx, htx og eux) og hf. Det er, understreger tænketanken, ikke gavnligt for sprogkompetencerne i samfundet, at elever på htx og hf kan nøjes med blot at have engelsk som obligatorisk fremmedsprog.  

Den negative udvikling for fremmedsprogene i gymnasiet skal vendes. Hellere i dag end i morgen.  Sprogfagene giver ikke alene eleverne nye sprog, de skaber værdifulde indsigter i andre landes samfund og kulturer, som også er afgørende for dansk erhvervslivs samhandel og eksport.

Anbefalingerne fra tænketanken om sprog kan rykke os i en retning, der styrker fremmedsprogene. Jeg håber, politikerne vil tage anbefalingerne til sig og sørge for, at de kommer til at virke i tæt samspil med den nationale sprogstrategi og centeret for fremmedsprog.

Læs anbefalingerne fra Tænketanken om Sprog.