Stop omprioriteringsbidraget nu!

GL Mener
Annette Nordstrøm Hansen i GL Mener i Gymnasieskolen, oktober 2018
Der er økonomisk opsving, der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og flere undersøgelser dokumenterer, at besparelser på uddannelse er decideret samfundsskadeligt.

​​​Derfor er det uforståeligt, at regeringen i sit finanslovsudspil lægger op til at spare på uddannelserne frem til 2022. På GL's høring "Uddannelse – investering eller udgift" dokumenterede blandt andet med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at besparelser medfører kvalitetsfald i uddannelserne, og at der er overhængende risiko for, at færre vil få en uddannelse. Hvis bare en procent flere unge ikke får en uddannelse, vil velstanden i Danmark falde. AE er især bekymret for, at det er de ressourcesvage unge, som har størst risiko for ikke at få en uddannelse. Og der er allerede sorte pletter på Danmarkskortet, hvor uddannelsesfrekvensen er lav. Hvis besparelserne ikke stopper, er en række gymnasier lukningstruede. Det vil betyde, at færre unge får en uddannelse, og at virksomheder i disse områder ikke kan rekruttere veluddannet arbejdskraft, fordi medarbejdere ikke vil flytte til en by uden en gymnasial uddannelse.​

HF-på-VUF-6675_f.jpg
VUC er i særklasse den skoleform, som er hårdest ramt.
​VUC sikrer mange unge og voksne en uddannelse, som de ikke ellers ville have fået.​​


VUC er særlig hårdt ramt

VUC er i særklasse den skoleform, som er hårdest ramt. VUC sikrer mange unge og voksne en uddannelse, som de ikke ellers ville have fået. Der er i dag et fornuftigt net af VUC-afdelinger landet over, men flere afdelinger er lukningstruede, både fordi man fra politisk hånd fjerner flere og flere ressourcer fra området, og fordi man fjerner uddannelsesområder, som ellers fungerer godt på VUC. Hvis der er substans bag ønsket om livslang læring, er det fundamentet man undergraver.

Kortsigtede besparelser med langtrækkende konsekvenser

Som artikler andetsteds i bladet viser, skæres der hårdt på alle de gymnasiale uddannelser. Færre lærere underviser flere elever, der er mindre tid til feedback, de skriftlige opgaver rettes ikke alle, lektiecafeerne forsvinder etc. Det rammer elever og lærere hårdt her og nu. Men de samfundsmæssige følgevirkninger af besparelser og kvalitetsforringelser kan man først se om 10 år, og så vil det tage mindst 30-40 år at få samme uddannelsesniveau i befolkningen som i dag. Det betyder, at det er i generationer, at uddannelsesniveauet vil falde. Hvilke politikere vil have dette ansvar på skuldrene?

Skal man tro partiernes udmeldinger i forbindelse med regeringens finanslovsudspil, er der politisk flertal for at afskaffe besparelserne på uddannelse. Men det er ikke nok, at det sker en gang ud i fremtiden. Besparelserne skal tages af bordet fra 2019!

Emner: Nedskæringer; Økonomi
Interessent: