GL er partipolitisk uafhængig, men anbefaler ligesom ved sidste valg, at du sætter kryds ved uddannelse. Der er en række politiske beslutninger på det gymnasiale ved område, som det haster at få gjort noget ved. Til og med er der tilsyneladende ikke fundamentale politiske uenigheder om dem. Uanset hvem der kommer til at danne regering, er der derfor en række beslutninger, som burde ligge til højrebenet og give mulighed for at vise handlekraft. Men det kræver selvfølgelig politikere, som faktisk vil handle og prioritere uddannelse, og ikke bare lade det blive ved snakken.
Grundforløbet på de treårige uddannelser har nu været til debat i årevis, alt mens gymnasielærere og -elever lider under en dårlig konstruktion. Jeg har ikke mødt mange – og slet ikke i det politiske landskab – som tror på, at det er godt for eleverne at skulle begynde i gymnasiet to gange. Det giver store sociale udfordringer for eleverne. GL's evaluering blandt gymnasiale lærere og ledere slår fast, at der er store problemer i grundforløbet. De interviewede påpeger den midlertidighed, grundforløbet skaber i den faglige og sociale relation mellem elever og lærere. Det er lærernes oplevelse, at klasseskiftet til de nye studieretningsklasser presser eleverne og giver en oplevelse af, at gymnasiets faglige indhold først rigtigt begynder, når eleverne begynder i studieretningsklasserne. Det går også igen, at grundforløbet ikke virker afklarende for de fleste elever, deres valg af studieretning er ofte båret af mere sociale end faglige hensyn. Strukturen på forløbet skaber samtidig en stor og ofte skæv arbejdsbelastning for lærerne. Det burde være oplagt for enhver uddannelsesinteresseret politiker at kræve grundforløbet forhandlet væk allerede FØR et folketingsvalg, så vi er i gang med det sidste grundforløb nu!
VUC bliver mere og mere nødlidende. Og det til trods for, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i november 2021 sagde, at regeringen har blikket rettet stift mod VUC. Hun kaldte VUC et beredskab og en skadestue for lavkonjunktur, og fortsatte, "man kan jo ikke forestille sig en skadestue uden personale, hvor man først skal ansætte læger, når skaden er sket". Hendes pointe var, at der i økonomimodellen mangler et grundniveau for voksenuddannelserne, da man ikke kan have et beredskab, der er fuldstændig aktivitetsstyret. Det er jeg enig med ministeren i. Og derfor skal vi i de kommende finanslovsforhandlinger have øget bevillingerne til VUC og et håndslag på, at der skal findes en god økonomimodel for sektoren. VUC har behov for politikere på tinge, som fastholder fokus på VUC og reelt vil prioritere området.
Hele den gymnasiale sektor higer også efter en revision af taxametersystemet, og det skal der sættes ressourcer af til. Da gymnasierne er økonomisk pressede, er der brug for ekstra ressourcer til at finansiere en reform. Et nulsumsspil, der flytter penge fra nogle institutioner for at løfte andre, vil være uholdbart. GL opfordrer derfor til, at ændringer i finansieringen som udgangspunkt implementeres ved at tilføre ressourcer. Sektoren har behov for politikere, som vil kæmpe FOR, at uddannelse ikke bliver et nulsumsspil – og som vil kæmpe IMOD den hetz, som rettes mod de gymnasiale uddannelser, og særligt mod STX.
Disse og en lang række andre udfordringer i den gymnasiale sektor har brug for, at den politiske opmærksomhed, som vi HAR mærket, faktisk også omsættes til handling. På flere af områderne er det for dårligt af ikke bare regeringen, men sådant set hele Folketinget, at der ikke er sket noget. Derfor spørg dine lokale folketingskandidater, om de reelt interesserer sig for uddannelse, og om de vil arbejde for bedre vilkår for de gymnasiale uddannelser. Godt valg til de folketingskandidater, der vil sektoren.
