​​Vi har i Danmark en særlig tradition for uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder, men også bliver almendannede og udvikler personlig myndighed som fuldgyldige og aktive medlemmer af et demokratisk samfund.

Uddannelsesinstitutionernes samfundsmandat er heldigvis klart og tydeligt, men vi mener, at der er begyndende og bekymrende sprækker.

Elever og studerende, undervisere og ledere i de danske skoler og uddannelsesinstitutioner mistrives i stigende grad. Der er hverken tid eller rum til, at uddannelsessystemet kan løfte sin opgave ordentligt, og vi risikerer, at situationen bliver endnu værre, hvis vi ikke ændrer kurs og holder op med kun at tænke i effektiviseringer og tempoforøgelser, når vi drøfter uddannelsespolitik.

I gruppen af 16-24-årige har vi ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 de seneste 11 år set mere end en fordobling af andelen med en lav score på den mentale helbredsskala. Det er hver tredje kvinde og hver femte mand i aldersgruppen, der scorer lavt på skalaen. Samtidig sagde 78 % af gymnasielærerne i en undersøgelse fra 2019, at de slet ikke eller i mindre grad havde mulighed for at give sårbare elever den opmærksomhed, de har behov for.

I den seneste nationale måling af arbejdsmiljø og helbred i Danmark (AH2018) kan vi desuden se, at både undervisere, forskere og lærere i grundskolen er blandt de 8 jobgrupper på arbejdsmarkedet, der oplever mest arbejdsrelateret stress.

Presset vil ikke blive mindre, hvis regeringens forslag om at forkorte universitetsuddannelser bliver en realitet. Forslaget vil uvægerligt føre til en samlet niveausænkning også på læreruddannelsen og i gymnasiet, hvor kandidater fra universiteterne underviser. Derigennem påvirker det kvaliteten af undervisningen af studerende, kursister og elever i resten af uddannelsessystemet.

Universiteterne skal ikke gøres til professionshøjsskoler. Forslaget om 4-årige universitetsuddannelser kan føre til, at endnu flere vil fravælge en uddannelse til lærer, pædagog og sygeplejerske, som også tager omtrent 4 år. Søgningen til læreruddannelsen er på det seneste faldet til et katastrofalt niveau - siden 2017 er antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere faldet med 7 %, og Danmark vil med den udvikling formentlig mangle 13.100 lærere i 2030. Allerede nu viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at 20 % af de opslåede lærerstillinger i juni-november 2021 ikke blev besat af en kvalificeret ansøger.

En undersøgelse fra Danske Professionshøjskoler viser, at en væsentlig årsag til, at unge fravælger uddannelserne til fx lærer, er en forventning om dårlige arbejdsvilkår. Forventningerne kommer ikke kun fra fortællinger i medierne, men også fra familie, venner og bekendte, der arbejder inden for professionen.

Situationen kalder på handling. Tænk på den rolle, din uddannelse har spillet i dit liv. Og tænk på den betydning en god lærer har haft for dig. Lad de tanker være bagtæppet for vores – de samlede lærerorganisationers opfordring: Sæt en ny kurs for uddannelse på dagsordenen her i valgkampen!

Danske Underviserorganisationers Samråd
Monica Lendal Jørgensen, formand i Frie Skolers Lærerforening
Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening
Hanne Pontoppidan, formand i Uddannelsesforbundet
Tomas Kepler, formand i Gymnasieskolernes Lærerforening
Camilla Gregersen, formand i DM

​