15 procent af GSK-undervisningen i fysik, kemi og idræt, 38 procent i matematik og 75 procent i de øvrige fag vil regeringen omlægge til fjernundervisning.
Det kan ikke lade sig gøre.
I finanslovsforslaget for 2019 vil regeringen omlægge 37 procent af den gymnasiale supplering (GSK) til fjernundervisning. Det går ud over kursister, der i undervisningen har brug for en tæt kontakt med læreren. Opdelt på fag peger regeringen på, at fjernundervisningen skal omfatte 15 procent i fysik, kemi og idræt, 38 procent i matematik og 75 procent i de øvrige fag. Samlet vil omlægningen føre til en besparelse på ca. 8 mio. kr. i 2019.
Det er et drastisk forslag, som kan få alvorlige konsekvenser for kursister, der bruger gymnasiale suppleringskurser til at tage et eller flere fag på bestemte niveauer for at opfylde kravene til optagelse på en videregående uddannelse. Typisk i korte, koncentrerede forløb på 4-5 uger over en sommerferie eller i lidt længere forløb på 12 uger.
En stor del af kursisterne kan ikke klare sig med onlineaktiviteter i fjernundervisningen i det omfang, regeringen lægger op til. De har især i de korte og intensive forløb brug for den tætte, daglige kontakt til læreren med vejledning i undervisningen og samværet med medstuderende for at kunne flytte sig fagligt og bestå kurset. For disse kursister er det ganske enkelt bydende nødvendigt, at de modtager undervisning i et miljø, hvor de i samværet med en underviser og medstuderende tør udfordre sig selv fagligt og får rum til at øve sig.
Regeringens spareiver på uddannelsesområdet kender tilsyneladende ingen grænser i disse år. Enhver skelen til faglige og pædagogiske hensyn bliver tilsidesat til fordel for - i dette tilfælde - jagten på selv de mindste besparelser, som i nysprog omdøbes til det positivt ladede ord "effektiviseringsgevinster".
Det er på høje tid, at vi får sat en stopper for den bevidstløse nedprioritering af uddannelsesområdet og genskabt visionerne for, at uddannelse er en væsentlig investering med betydelige afkast for den enkelte og for samfundet.
Kommer regeringen igennem med sit forslag, vil færre bestå den gymnasiale supplering. Det vil resultere i, at flere kursister bliver nødt til at vælge hf-enkeltfag og dermed får forlænget deres studietid unødigt. For samfundet bliver det et dyrere valg, og for den enkelte er det spild af tid. Derfor skal forslaget tages af bordet.
