​De sidste coronarestriktioner er langt om længe ophævet. Det er vigtigt for gymnasierne, der i lang tid har lidt under pandemien. Om det har været virtuel undervisning eller aflysning af fredagscaféer og filmaftener, har det haft en kæmpe betydning for trivslen og fagligheden. Og det mærkes stadigvæk tydeligt ude i landets klasseværelser.

For selvom corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom, er det faglige og alment dannende efterslæb i den grad lige så kritisk for de kommende studenter, som det var for årgangen sidste år. Det kalder på, at vi igen i år desværre bliver nødt til at reducere antallet af sommerens eksamener for afgangseleverne.

Hvis man spurgte os i starten af skoleåret, ville svaret på spørgsmålet om aflysning af eksamener være, at vi lige skulle afvente. At vi sådan håbede, at man kunne indhente efterslæbet i dette skoleår, nu hvor vaccinerne endelig har vist sin effekt. Men som tiden er skredet frem, må vi erkende, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre.

De mange nedlukninger af samfundet kombineret med strømmen af lokale, klassevise og enkeltvise hjemsendelser i år har betydet, at vi er så langt fagligt bagud, at vi ikke kan nå at indhente det hele. Derfor har vi brug for tid til fysisk undervisning, repetition, klassedialog, demokratiske samtaler og nærvær, frem for en lang periode med eksamensforberedelse og hjemmelæsning.

Kan have store konsekvenser

Valget står heldigvis ikke mellem tilpasninger eller ej. Ministeren ved godt, at der er brug for at imødekomme den særlige situation, som elever og lærere står i. Løsningen på eksamensproblematikken har hidtil været, at give skolerne mulighed for at pille de emner ud af pensum, der er blevet undervist i virtuelt. At alene benytte sig af denne løsning har store konsekvenser.

Dels giver det vidt forskellige vilkår fra skole til skole, klasse til klasse og elev til elev. På den ene skole kan man risikere at komme op i nærmest hele pensum, mens man på den anden skole kan være heldig kun at skulle læse op på tre emner.

Det udfordrer retsgrundlaget for eksamenerne og den nationale standard. Og dels er det et forkert at tro, at undervisningsforløb er fuldstændig adskilte, og det ene kan pilles ud, men det andet bevares.

Undervisningen bygger oven på hinanden, og en stor del af fagene er metoden. Det gør jo ikke en historieeksamen lettere, at temaet om Første Verdenskrig er fjernet, hvis man ikke har ordentligt styr på den kildekritiske metode. Og det nytter ikke noget at pille det basale differentialregning ud af pensum til en matematikeksamen, men samtidig regne med, at elever kan løse vanskelige differentialligninger.

Samtidig overser man med denne løsning betydningen af det klasseundervisningen også er; nemlig klassedialogen og den demokratiske dannelse der følger med det, at drøfte meninger og faglige overvejelser med sine kammerater og sin lærer i klasseværelset.

Sådan får vi dygtigere studerende

Derfor bør man i stedet aflyse en del af sommerens eksamener. Det vil frigive tid, som vi i stedet kan bruge på den undervisning og samtale, vi elever og lærere så desperat har brug for, og det kan fjerne den knude i maven, som mange elever går rundt med lige nu.

Eksamener er studieforberedende, og derfor er det afgørende, at elever får en god oplevelse med dem. Det gør man ikke, hvis man skal ile igennem dem alle og ikke er ordentligt forberedt.

Hvis man aflyser eksamener, er det vigtigt, at lærernes tid bliver brugt ordentligt. Det nytter ikke noget, at vi skal løbe hurtigere end før, og jonglere eksamener og undervisning på samme tid. Det får vi ikke dygtigere studenter af. Det skal man huske, når man tager beslutninger om sommerens eksamener.

Så kære politikere: Giv os elever den ro, vi har brug for, så vi får en god afslutning på tre års tumultarisk studenterliv. Og giv os lærere ekstra tid, også til den almen dannende opgave. Giv os en god oplevelse med eksamenerne og den faglige slutspurt. Sådan får vi de dygtigste studenter.​