​​​

Fra dommedagsprofeter og afdelingen for uindskrænket valgkamp lyder det, at elevers frie valg af gymnasium knægtes. Sagen er imidlertid, at det frie gymnasievalg IKKE eksisterer i dag! Eleverne er ikke garanteret en plads på et af de gymnasier, de har søgt.  Det er den geografiske og tidsmæssige transportafstand fra hjemmet og til det eller de søgte gymnasier, der er den helt afgørende faktor i fordelingen af pladserne på gymnasierne. Jo tættere eleven bor på gymnasiet, desto større er chancen for at få en plads på det.

Konkret betyder det fx, at en elev fra Brøndby har langt sværere ved at blive optaget på et populært gymnasium i indre hovedstad end en elev, der er bosat i hjertet af København.

Det er nemlig elevens - og dermed forældrenes - folkeregisteradresse og økonomiske muligheder for at bo i København eller andre storbyer, der er afgørende for elevens chancer for at blive optaget på et af de populære storbygymnasier.

Der er derfor ikke tale om, at den enkelte elev selv frit kan vælge gymnasie i dag. Og det er bl.a. baggrunden for, at der flere steder er konstateret snyd med elevers oprettelse af proformaadresser tæt på de mest søgte gymnasier ved optagelse og fordeling af elevpladser.

Den krølle undlader kritikere af den nye elevfordelingsaftale at gøre opmærksom på.

Ændringer styrker uddannelsesudbud og demokrati  
Det uddannelsespolitisk prisværdige i den nye aftale om fordeling af elever er, at den gør op med to mangeårige og store problemer. For det første den skæve elevsammensætning på en række gymnasiale uddannelsessteder, hvor ikke mindst etniske danskere grupperer sig på nogle gymnasier og elever med anden etnisk baggrund end dansk finder sammen på andre. Og for det andet, at flere gymnasieuddannelser i tyndt befolkede områder har vanskeligt ved at overleve, fordi de har for få elever.

I vurderingen af aftalen er det vigtigt at notere sig, at hovedparten af eleverne på landsplan ikke vil blive berørt af ændringerne. Tal fra Undervisningsministeriet viser med forbehold, at flere vil få opfyldt deres 1. prioritet af gymnasievalg.  Eneste undtagelse er Stx i fordelingszonerne (hovedstadsområdet, Nordsjælland, Odense og Aarhus), der falder fra 90 procent til 85. Ikke ligefrem tal som vidner om et forfærdende indgreb i det "frie valg". 

Hovedprincipperne i den nye elevfordelingsaftale er, at eleverne fortsat frit kan søge ind på et hvilket som helst gymnasium i landet. Hvis der er flere ansøgere end pladser, er det som udgangspunkt afstanden (transporttiden) mellem hjemmet og skolen, der afgør, om eleven får en plads.

Dog gælder, at dele af landet – som nævnt hovedstadsområdet, Nordsjælland, Odense og Aarhus – fremover vil blive inddelt i såkaldte fordelingszoner, hvor der gælder særlige regler.

Hvert enkelt gymnasium i de nye fordelingszoner vil få tildelt et bestemt antal pladser til elever, hvis forældre har henholdsvis høje, mellemstore og lave indkomster. Gymnasierne må altså maksimalt optage et vist antal elever fra hver af de tre indkomstgrupper, og fordelingen fastsættes således, at elevsammensætningen på hver skole afspejler sammensætningen i lokalsamfundet. Hvis der er flere ansøgere inden for hver indkomstgruppe, end der er pladser, gælder afstandskriteriet.

Dermed giver de nye regler vores tidligere eksempel med eleven fra Brøndby bedre muligheder for at blive optaget på hovedstadsgymnasiet.

​Opgøret med skæv elevsammensætning er vigtigt for sammenhængskraften i regionen og lokalsamfundet og for det demokratiske fundament i dansk uddannelsestradition. Vi styrker almendannelsen og demokratiet og nedbryder ekkokamre ved at lade elever med forskellig social, økonomisk og kulturel baggrund mødes og lære hinanden at kende i undervisningen og åbent drøfte og udfordre hinandens perspektiver. Striden om elevfordelingsaftalen tester dermed også, om politikerne vil stå ved de fine ord om almendannelse.

I stedet for at sprede myter og usandheder om et frit gymnasievalg i dag bør politikere lytte til den støtte, vi kommer med til elevfordelingsaftalen fra elever og lærere. Aftalen er nødvendig, ansvarlig og understøtter et frit valg af velfungerende gymnasieuddannelser.

PS Ved en beklagelig fejl har Politiken i den trykte udgave undladt at nævne Tomas Kepler som medforfatter af debatindlægget.