Ny karakterskala

Debatindlæg
Tomas Kepler i Politiken 2. september 2021

​Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils forslag om at indføre en flidskarakter for at belønne flittige skoleelever er et fejlskud, der blot vil bidrage yderligere til at fremme en i forvejen ødelæggende præstationskultur med alt for stort fokus på karakterer.

I stedet for at tale om flidskarakterer bør ministeren påtage sig at få indført en ny karakterskala nu. Vi skal have fjernet de store spring i midten af skalaen og have rettet op på, at der er for stort fokus på mangler ved præstationen i trinbeskrivelserne af karaktererne, ligesom karakteren -03 virker uforståelig og drakonisk for mange. Desuden bør en ny skala reetablere det vurderingsmæssige rum i midten af skalaen, som man i overgangen til den nuværende skala eroderede ved at fjerne en midterkarakter.

I Gymnasieskolernes Lærerforening anbefaler vi derfor en ny karakterskala fra 0 til 7, hvor 0 og 1 er dumpekarakterer (0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7). Med forslaget går vi fra 7 til 8 karakterer og sikrer os, at der kun er et spring på et ciffer mellem karaktererne, og vi får en ekstra karakter i midterfeltet, så man som lærer kan udtrykke og som elev opleve en mere nuanceret vurdering.

De to dumpekarakterer er vigtige. Den ene kan udtrykke en vurdering, der viser eleven, at præstationen er langt fra at bestå, og den anden viser, at eleven er forholdsvis tæt på.

Karakterskala.png

En sådan ny karakterskala vil bidrage til at dæmme op for en ødelæggende præstationskultur, hvor eleverne overfokuserer på de høje (tocifrede) karakterer, og hvor springene mellem karaktererne i sig selv gør, at eleverne oplever at have mere på spil, alene på grund af skalaens indretning. Og det haster med tiltag, som kan dæmpe karakterræset og skabe bedre rum for dyb faglig interesse og dannelse.

Der er naturligvis omkostninger forbundet med overgangen til en ny karakterskala, men de er relativt få og blegner i sammenligning med konsekvenserne af den nuværende skala og det mærkbare præstationspres, som i dag eksempelvis får flere gymnasieelever til at opsøge skolernes psykologordninger. At afvise at ændre skalaen med henvisning til omkostninger vil være særdeles kortsigtet og uambitiøst.


Emner:  
Interessent: