​Vi har lige haft et valg, der har sikret det højeste antal kvinder i Folketinget nogensinde, og vi har fået en ny barselslov, som øremærker 11 ugers barsel og ligestiller forældrene. Derfor tænker mange sikkert, at det kører for ligestillingen i Danmark. Men sandheden er, at der er lang vej til ligestilling endnu. Helt præcis 13,5 pct., hvis vi kigger på det løngab, der er mellem mænd og kvinder i dag.

Det betyder, at kvinder i år burde have deres sidste arbejdsdag den 17. november og derfra møde ind som frivillige året ud. Vi bruger begrebet 'frivillig' symbolsk for at illustrere det åbenlyst urimelige i, at kvinder gennemsnitligt tjener mindre end mænd. Og de 13,5 pct. er beregnet på baggrund af timelønninger for mænd og kvinder i hele 2020 og bygger på Danmarks Statistiks seneste standardberegnede timefortjeneste, som er det lønbegreb, der kommer tættest på det, man forstår ved en almindelig timeløn. Ulige løn spiller også en væsentlig rolle for det pensionsformuegab på hele 21 pct., der er mellem mænd og kvinder.

Det er et kæmpe ligestillingsproblem, og derfor laver vi dette fælles opråb om, at vi må helhjertet ind i kampen for ligeløn. For ligelønsloven blev vedtaget i 1976, og derfor kan vi simpelthen ikke være løngabet bekendt her knap 50 år senere.

Ligestilling betyder slet og ret, at de rettigheder, muligheder og det potentiale, du kan udfolde, ikke må afhænge af hvilket køn, du har. Kampen om ligeløn handler om at skabe lige muligheder for kvinder og mænd samt lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi.

Et af instrumenterne til at skabe ligeløn er at dæmme op for tabuet om, hvor meget vi tjener. Det kan vi gøre ved at skabe en kultur, hvor det er naturligt at tale om løn. EU er heldigvis på vej med et direktiv om lønåbenhed, der vil gøre det nemmere at få virksomheder til at praktisere lønåbenhed.

For vi har brug for langt mere åbenhed om løn både gennem kønsopdelte lønstatistikker på arbejdspladserne og ved, at vi taler åbent om løn på arbejdspladserne. Ligelønsloven fastslår, at du må tale om løn med enhver, og det er ulovligt at bede de ansatte om at holde sin løn for sig selv. Derfor kan vi kun opfordre virksomheder og medlemmer til at praktisere mere lønåbenhed og tale højt om, hvad vi tjener.

Lønforskellen kan have mange forklaringer, fx uddannelsesbaggrund, den sektor og branche, man arbejder i, eller det job man har. Uanset forklaringerne understreger lønforskellen, at vi har et strukturelt problem med stærk kønsopdeling, som giver kvinder og mænd forskellige vilkår på arbejdsmarkedet. Det skal vi ændre. Vi skal lukke løngabet og have ligestilling, og det markerer vi ved Kvindernes Sidste Arbejdsdag. Og ja, det er muligvis provokerende. Men det er også provokerende, at vi ikke har reel ligestilling.

Amanda Christiansen, forbundssekretær i PROSA
Anja. C. Jensen, formand for HK Danmark
Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat
Camilla Gregersen, formand for DM
Charlotte Hougaard, formand i Forsikringsforbundet
Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening
Jannik Frank Petersen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund
Jan Ove Petersen, formand for Forbundet Arkitekter og Designerne
Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter
Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA
Morten Skov Christiansen, næstformand i FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation
Tomas Kepler, formand i Gymnasieskolernes Lærerforening
Tina Christensen, næstformand og ligestillingsansvarlig i 3F
Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information
Verne Pedersen, forbundsnæstformand for Socialpædagogerne
Yildiz Akdogan, forkvinde for Kvinderådet