​​I en klumme i Berlingske 16. januar påberåber politisk kommentator Amalie Lyhne sig, at fagligheden i gymnasiet er faldet, og hun mener, at den kun kan forbedres ved at give langt færre adgang til gymnasiet. Lyhne bygger bl.a. sit synspunkt på en større undersøgelse af udviklingen i fagligheden i fagene dansk, matematik, fysik og engelsk, som Syddansk Universitet har foretaget for Børne- og Undervisningsministeriet. 

Lyhne ser dog stort på, at professor Ane Qvortrup, som har stået i spidsen for undersøgelsen, understreger, at det ikke giver mening at konkludere, at fagligheden er faldet eller steget i gymnasiet i forhold til tidligere. Samtidig vurderer det store flertal af erfarne lærere i gymnasiet og på de videregående uddannelser i undersøgelsen, at eleverne ligger på nogenlunde samme niveau som tidligere årgange.

Undersøgelsen fastslår derimod klart, at fagligheden er markant forandret i takt med, at samfundets krav til elevernes færdigheder har forandret sig. På områder som paratviden er eleverne blevet væsentligt ringere, mens de til gengæld er blevet væsentligt bedre til at analysere og samarbejde – nogle af de færdigheder, der fremhæves som såkaldte 21st​​​​ Century Skills. Undersøgelsen kan derfor ikke bruges til Lyhnes skævvredne konklusion om fald i fagligheden. Samme fejlslutning kommer Lyhne til, når hun skriver, at mere end hver fjerde student aldrig kommer i gang med en videregående uddannelse. Det er ganske enkelt ikke rigtigt.

Faktum er, at de gymnasiale uddannelser er kendetegnet ved en høj fuldførelsesprocent. I 2017 lå den fx på stx på 85 procent – og 92 procent af studenterne fra stx og hf videreuddanner sig i løbet af livet. Selv de, der ikke efterfølgende tager en erhvervskompetencegivende uddannelse, klarer sig godt. Kun 1,7 pct. af dem er ledige.

Derfor er det både forkert og fordrejet – og i vores optik fuldstændig uforståeligt – at man taler en velfungerende og populær ungdomsuddannelse ned, når den nu gang på gang har vist sin samfundsmæssige værdi.