Moderaterne vil indføre et adgangskrav på 6 til gymnasiet.
Det argumenterer deres undervisningsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, for i Berlingske 14. juli. Rasmus Lund-Nielsen mener, at det vil »hjælpe de unge«, så de ikke tager et forkert valg. Men her mener jeg, at ordføreren taler ned til de unge.Når de unge vælger gymnasiet, skyldes det blandt andet, at en gymnasial uddannelse åbner døre og muligheder. Et adgangskrav på 6 vil reducere gymnasiet til i højere grad at være en uddannelse for elitens børn.
Rockwool Fonden udgav i marts i år en analyse af konsekvenserne af øgede adgangskrav. Den viser, at et øget adgangskrav på 6 vil reducere optaget til gymnasiet med 15 procent, hvilket svarer til 6200 elever. Kravet vil især udelukke elever med anden etnisk baggrund end dansk, elever med forældre uden gymnasial uddannelse og drenge.
Samtidig vil forslaget særligt ramme unge uden for de store byer. Kommuner som Albertslund, Haderslev og Jammerbugt vil blive ramt hårdest af et karakterkrav på 6. At kalde argumenterne for »skræmmekampagner« smager af, at ordføreren ikke har lyst til at forholde sig til, at forslaget vil øge den sociale ulighed, kønsuligheden i uddannelse og skabe forskelle på by og landdistrikter.
Desuden er det vigtig at understrege, at en studentereksamen åbner døre til mange forskellige videregående uddannelser og professioner. Vi har desperat brug for, at flere unge vælger velfærdsuddannelserne.
Damvad Analytics forudser, at vi kommer til at mangle 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere i 2030.
Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut har 39 procent af de studenter, der gennemfører en pædagoguddannelse, et karaktergennemsnit på under 6 med sig fra grundskolen. Det samme gælder for 34 procent af socialrådgivere, 20 procent af sygeplejersker og 17 procent grundskolelærere.
Jeg er enig med ordføreren i, at gymnasiet ikke er finere end erhvervsuddannelserne.
Og netop derfor skal vi heller ikke sende det signal til de unge ved at hæve adgangskravet til gymnasiet. Jeg tør godt spå, at et skærpet adgangskrav netop vil have den effekt.
Ordføreren argumenterer for, at det »blot« er dem, der har under 6, som ikke vil kunne komme i gymnasiet. Men samtidig argumenterer han for, at udfordringerne med elevfordelingen vil være mindre, fordi sammensætningen af eleverne vil være mindre »skæv«. Interessant ordvalg; således lader det altså til, at ordføreren med åbne øjne rent faktisk ønsker at gøre gymnasiet mindre mangfoldigt ved at udelukke dele af befolkningens børn. Og samtidig lader det også til, at Moderaterne således løber fra regeringens løfte om at finde en erstatning for den elevfordelingsaftale, man selv har svigtet.
