Væsentligt flere kvinder end mænd står med håret i postkassen, når de forlader arbejdsmarkedet og tager hul på tilværelsen som pensionister. Længere perioder med deltidsansættelser kan mærkes på pensionsøkonomien. Det kan i værste fald betyde op til 10.000 kr. mindre udbetalt i pension om måneden, viser beregninger, som AkademikerPension har foretaget for Akademikerbladet.

I Gymnasieskolernes Lærerforening er tendensen med flere deltidsansatte kvinder end mænd velkendt. Blandt de 40-45-årige, hvor andelen af deltidsansatte er markant, er over 40 procent af de fastansatte kvinder i 2021/22 på deltid, mens det for mændenes vedkommende er lige under 15 procent.  

I 2012/13 var lidt over 20 procent af de 40-45-årige fastansatte kvinder på deltid, og for mænd i tilsvarende aldersgruppe lå andelen på ca. 6 procent.

I dag finder vi flest fastansatte gymnasielærere på deltid i de almene gymnasieuddannelser. Her er 36 procent af kvinderne på deltid, mens det er 21 procent af de fastansatte mænd.    

Stigningen over de seneste 10 år er markant og foruroligende, og jo længere man er på deltid, desto mindre bliver der sparet op til den samlede pension.

Et hul på flere tusinde kroner
Konkret viser prognoserne fra AkademikerPension, at deltidsansættelser over et helt livsforløb for en 25-årig akademiker med en ansættelse på 25 timer om ugen vil resultere i op til 10.000 kr. mindre om måneden i nutidskroner ved pensionering som 72-årig end for en, der i samme periode har arbejdet på fuldtid. Regneeksemplet gælder for både mænd og kvinder.

AkademikerPension har også foretaget beregninger for GL, der viser, hvad det koster for mænd og kvinder at gå på deltid over en 10-årig periode på henholdsvis 30 procent deltid og 50 procent deltid.

Ved ansættelse på fuldtid bliver den årlige udbetaling ved folkepensionsalderen på godt 324.500 kr. i alderspension.

Kilde: AkademikerPension

​
(tryk på gra​fen for at åbne den som billede​)

Kvinders pensionsformue er mindre end mænds
Når man kigger på kvinders pensionsformue i aldersgruppen 55-59 år, er den 22 procent mindre end mænds. Det fremgår af Forsikring & Pensions analyse af kvinders og mænds pensionsopsparing fra 2020.

For GL er gymnasielæreres mulighed for at vælge at gå på deltid et gode, men det er en bekymrende tendens, at antallet af lærere på deltid bliver ved med at stige. En tidligere undersøgelse fra GL viste, at 60 procent af de lærere, som er på deltid, havde valgt det, fordi de mente, at arbejdspresset var for stort.

Samme toner lyder fra en række klasseværelser og lærere i dag, hvor flere elever, hold og opgaver får arbejdspresset til at stige og lærerne til at vælge deltid for at få arbejdslivet og livet i ​det hele taget til at hænge bedre sammen.

Udviklingen er dyster og kalder på bedre planlægning og en mere jævn arbejdsbelastning i vores sektor og på økonomisk kompensation fra politisk hold på Christiansborg for flere års nedskæringer i såkaldte omprioriteringsbidrag.

De absolut nødvendige tiltag skal være med til at nedbringe længevarende spidsbelastninger og sikre, at normen selvfølgelig skal være, at man som gymnasielærer kan varetage et fuldtidsjob og ikke skal være tvunget til at gribe til individuelle løsninger baseret på deltidsansættelser for at klare arbejdspresset. 

Det er ganske enkelt helt uacceptabelt, at vores arbejdsliv skal være så hårdt presset, at vi føler os nødsaget til at gå ned i tid.

Det går både urimeligt ud over den enkelte lærers og lærerkollektivets arbejdsmiljø og mulighederne for at opretholde en rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Og det rammer på pensionen i langt højere grad kvinder end mænd. Kvinder risikerer at mærke de langsigtede økonomiske konsekvenser hårdere i form af en lavere pensionsformue og dermed lavere månedlige udbetalinger på alderspensionen at leve for.