For mange kan drømmen om en gymnasieuddannelse udvikle sig til et mareridt. I hvert fald hvis det står til SVM-regeringen, der vil se på mulighederne for at skærpe adgangskravene til gymnasiet for at få flere i erhvervsuddannelserne. Foreløbig er der ikke sluppet noget ud om, hvordan det kan ske, men vedholdende rygter siger, at overvejelser om et karaktergennemsnit på 7 fra grundskolen er en mulighed.
Bliver det en realitet, får det katastrofale følger for mange unge og mange lokalsamfund. Et adgangskrav på 7 ville på landsplan betyde, at 33 procent af de optagne elever i skoleåret 2021/22 ikke ville kunne komme på en af de fire gymnasiale uddannelser: Hf, Hhx, Htx og Stx. Det svarer til 17.551 elever.
I dag er hovedkriteriet et adgangskrav på 5 til Hhx, Htx og Stx, mens det er 4 til Hf. Selv hvis Hf udelades af ligningen, er konsekvenserne altødelæggende. Så ville 10561 elever være afskåret fra at blive optaget på en af de treårige gymnasieuddannelser svarende til 24 procent af de optagne elever i 2021/22.
34 procent udelukket i Region Syddanmark
Alene i Region Syddanmark ville 34 procent af alle elever på gymnasieuddannelserne være udelukket fra at blive optaget, hvis 7 var adgangskarakteren.
Det viser beregninger foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening baseret på tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Regeringen modarbejder egne ambitioner
Et karakterkrav på 7 står i skærende kontrast til de politiske ambitioner, regeringen bryster sig af ved enhver given lejlighed. Her hedder det, at regeringen ser det som sin vigtigste opgave at hjælpe de 45.000 unge uden job eller uddannelse videre i tilværelsen.
Hvis man afskærer i tusindvis af unge fra at tage en gymnasial uddannelse, skal man ikke være Sherlock Holmes for at kunne se, at det vil betyde, at gruppen uden uddannelse eller job vil vokse, og at en række gymnasier i provinsen risikerer at lukke. Sammenhængen mellem forslaget og den intenderede uddannelsespolitik er ganske enkelt totalt fraværende.
Gymnasierne hjælper med at løse efterspørgslen efter faglærte
Samtidig ser regeringen helt bort fra, at gymnasierne bidrager til at løse efterspørgslen efter faglært arbejdskraft. Hver femte færdiguddannede faglærte har i dag en studentereksamen i baglommen, inden svendebrevet kommer i hus. Og de faglærte har med fordel kunnet bruge den viden og indsigt, studentereksamen har givet dem, i erhvervsuddannelserne.
Derudover viser en prognose fra Damvad Analytics, at vi kommer til at mangle 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere i 2030. Alle er uddannelser, der forudsætter en studentereksamen. Tilsvarende leverer gymnasierne studerende til en række af de efterspurgte uddannelser på erhvervsakademierne.
Med skærpede karakterkrav til gymnasiet begiver regeringen sig ud på en katastrofal kurs med uoverskuelige konsekvenser. Ikke mindst for de unge. Med 7 i gennemsnit bevæger vi os tilbage i tid og uddannelsessyn mod elitegymnasiet for de få fra velstillede hjem med fyldte bogreoler. Dermed giver regeringen køb på historisk tilkæmpede sejre for at demokratisere viden og dannelse og styrke social mobilitet, som velfærdssamfundet er grundlagt på. Det er et kolossalt svigt.
