KL-forslag om svenske tilstande er et vildskud

Nyhed
Af Tomas Kepler, fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening, i Pol. 23. dec. 2019
Nyt KL-udspil foreslår at indføre én indgang til ungdomsuddannelserne med praktiske og boglige fag for alle unge i et indledende fælles grundforløb på et halvt år. Forslaget skal sikre flere unge i erhvervsuddannelserne.

​​KL’s forslag om én fælles indgang er et fejlskud. Vi behøver bare at kaste et blik over sundet til vores svenske broderfolk. Her har man et enhedsgymnasium, der samler erhvervsuddannelser og boglige gymnasieuddannelser under samme tag. De unge skal alle undervises i otte grundfag, men vælger derefter  at specialisere sig mod erhvervsuddannelse eller en forberedelse til  professionsbacheloruddannelser eller universitetsuddannelser.

Erfaringerne fra Sverige viser bl.a., at ca. hver 3. gymnasieelev ikke har fuldført uddannelsen efter tre år.   Samtidig har systemet social slagside. Under halvdelen af de unge fra hjem med kortuddannede forældre gennemfører en uddannelse indenfor tre år i enhedsgymnasiet. Der er tale om et betydeligt frafald fra en uddannelse, som i praksis er en helt nødvendig forudsætning for at få et job i Sverige. Endelig er det værd at notere sig, at enhedsgymnasiet ikke sikrer flere unge i erhvervsuddannelserne. De svenske tal viser, at andelen af elever i erhvervsuddannelserne er næsten halveret de seneste ti år.


Sporene fra Sverige skræmmer. Det samme gør erfaringerne fra fælles introducerende grundforløb på tre måneder i de gymnasiale uddannelser.  De koster store administrative ressourcer på hvert enkelt gymnasium, og eleverne føler sig utrygge ved at begynde i en klasse, de ikke rigtig orker at knytte sig til, fordi det hele laves om tre måneder senere. Jeg tør slet ikke tænke på konsekvenserne af at føre den øvelse ud i stor skala med fælles grundforløb for alle ungdomsuddannelser.

Thomas Gyldal, fmd. for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, langer ud efter gymnasierne: ”Langt de fleste unge vælger i dag at gå på gymnasiet, men det er ikke nødvendigvis dét, de unge eller samfundet har brug for”. Påstanden er ubegrundet, og man får ikke flere unge i erhvervsuddannelserne ved at nedgøre velfungerende gymnasieuddannelser, ligesom de unges uddannelsesvalg næppe påvirkes positivt ved at afkræve dem at leve op til samfundets – eller KL’s - behov.

I stedet for at kaste alle bolde op i luften bør organisationer og politikere samles om at skabe attraktive erhvervsuddannelser og sikre ungdomsuddannelse til de ca. 20 procent af en ungdomsårgang, der i dag ikke får nogen. KL’s​ fejlskud er måske udtryk for, at det er for svært?

Emner: Erhvervsuddannelser
Interessent: