I det fysiske møde har vi blik for hinanden og kan se og fornemme, hvor vi hver især er i vores personlige, sociale og faglige forståelse af undervisningssituationen. Denne form for direkte og berigende kommunikation kan vi ikke etablere med hinanden i det virtuelle møde bag hver sin skærm.

Almendannelse har trange vilkår bag skærmen
Gymnasieuddannelsernes almentdannende formål trives også bedst i det fysiske møde i undervisningen. Her er forudsætningerne for at kunne indfri kravet om at lære eleverne at tænke kreativt og at forholde sig kritisk til deres omverden og de problemstillinger, de præsenteres for i uddannelserne, langt mere optimale end i digital kommunikation på afstand. Det at kunne overskride og udfordre sig selv i undervisningens dialog og direkte møde med klassekammeraternes holdninger, synspunkter og værdier kan ikke tilnærmelsesvist lykkes på værelset derhjemme isoleret bag skærmen.

Elevers trivsel rammes af Coronaen
Fraværet af det fysiske møde med klassekammerater og lærere er gået hårdt ud over eleverne. Flere undersøgelser understreger, at eleverne generelt har oplevet dårligere trivsel med mere stress og ensomhed og mindre læring under Coronaen. Et lille mindretal trives med virtuel undervisning, og disse elever skal vi naturligvis favne og sikre en tryg tilbagevenden til klasserummet.  

Selvom elever og lærere har stået på tæer for at få det bedste ud af situationen, forestår et stort arbejde med at samle eleverne op trivselsmæssigt, når et nyt skoleår slår dørene op for en forhåbentlig mere normal og Corona-fri hverdag.    

Lærere udviser stor fleksibilitet
Derudover har pandemien koldblodigt aflivet alle mytedannelser om ufleksible lærere. Gymnasielærerne har under stort pres omstillet sig lynhurtigt til nye arbejdsbetingelser og fra første dag omlagt undervisningen virtuelt. Og under de gradvise genåbninger har lærerne kløet på og jongleret med belastende hybride undervisningsformer, hvor de på samme tid både har skullet planlægge og afvikle fysisk undervisning for elever i klasselokalet og virtuel undervisning for elever hjemme bag skærmen. Disse hybride undervisningsforløb er ekstremt ressourcekrævende og særdeles svære at få et blot nogenlunde tilfredsstillende udbytte af pædagogisk og didaktisk.  

​Virtuel undervisning er udelukkende et supplement
Men er der da slet ikke noget positivt at tage med fra Coronaen? Jo da. Vi har lært, at virtuel undervisning – i rette doser og styret af lærerens fagprofessionelle vurdering - kan indgå som supplement til de velkendte og virkningsfulde undervisningsformer, vi allerede kender og anvender i dag. Mange lærere har således med kreativ ildhu og succes udviklet undervisningsformerne i deres fag og praksis under pandemien.

GL´s egne undersøgelser viser bl.a., at de virtuelle former på udvalgte områder kan skabe en ny fleksibilitet for både lærere og elever, fx i den faglige feedback på opgaver og som redskab i vejledningssituationer. Men som undersøgelserne også understreger, kommer de virtuelle undervisningsformer klart til kort i den almendannende, dialogiske undervisning og navnlig i fag med praktiske dimensioner.      

Pas på teknologiske modeluner og quickfix
Før de overivrige teknologi- og økonomifikserede effektiviseringsryttere forsøger at erobre dagsordenen, er der behov for at mane til eftertanke. Coronapandemien må ikke føre til, at undervisere og elever overdænges med skadelige modeluner som fx indførelse af faste dage eller perioder med virtuel undervisning. Sådanne ufleksible og uovervejede beslutninger fratager lærerne den fagprofessionelle dømmekraft og forringer undervisningskvaliteten og elevernes udbytte.

​Det, vi alle har brug for, er omtanke og tid til at genopbygge relationerne til hinanden og den gode trivsel på skolerne efter et hæsblæsende år i Coronaens skygge.