​I den seneste tid har både Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Metal gentaget den efterhånden rituelle krigsdans mod de gymnasiale uddannelser i flere medier. Som altid er anledningen, at for få unge vælger erhvervsuddannelser, og ifølge de to kritikere er forklaringen, at alt for mange unge vælger 'forkert', går galt i byen og langtidsparkerer sig på en ubrugelig gymnasial uddannelse. I FH- og Metal-krigstrommernes buldren mod de unges frie uddannelsesvalg forsvinder alle nuancer og oplysende mellemregninger desværre. De er nu ellers meget gode at læne sig op ad i en så vigtig debat om unges valg af uddannelse.   

Gymnasiale uddannelsers fuldførelsesprocenter er høje sammenlignet med andre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Fuldførelsesprocenterne ligger stabilt på 85 % for stx, 83 % for Hhx, 78 % for Htx, 67 % for Hf, mens 53 % fuldfører de erhvervsfaglige uddannelser. Tallene tager ikke højde for, at en stor del af de frafaldne elever skifter til og fuldfører en anden ungdomsuddannelse. 

​Desuden er ledigheden blandt de, der har studentereksamen som højst gennemførte uddannelse, den laveste blandt alle uddannelsesgrupper. Ifølge Danmarks Statistik bare 1,6 procent i 2019. Dertil kommer, at 91 procent af studenterne bruger huen til at læse videre og opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Vi står os altså særdeles godt, når vi som Nanna Højlund, næstformand i FH, påpeger, skal måles på succeskriteriet om at få unge i videregående uddannelse. I forhold til manglen på faglærte er det også vigtigt at huske, at 20 procent af en årgang af færdiguddannede i erhvervsuddannelserne har en studentereksamen, inden de står med svendebrevet i hånden.

Det er en styrke, som har sat sig igennem politisk på Christiansborg, hvor forligskredsen bag erhvervsuddannelsesreformen sidste år vedtog en lovændring, der fra januar i år gør det muligt for Studievalg Danmark at vejlede landets gymnasieelever og færdige studenter om erhvervsuddannelserne ud over vejledningen om de videregående uddannelser.

Lovændringen er åbenlyst klog og nødvendig. Vi ved fra flere undersøgelser (bl.a. "Faglærte studenter klarer sig godt" fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, marts 2019), at faglærte med en studentereksamen oplever stor økonomisk og jobmæssig succes. Samtidig siger de unge, at selv hvis de fik chancen, ville de ikke gøre deres uddannelsesforløb om. De er glade for den styrke, der ligger i både at have en studentereksamen og en erhvervsuddannelse.  Derfor er det en stor gevinst for samfundet og de unge, at studenterne nu også kan få vejledning om erhvervsuddannelser og bidrage til at løse efterspørgslen efter faglært arbejdskraft, med det særlige fundament og de dobbeltkompetencer, de opnår.

Det bør således glæde FH og Dansk Metal, at de gymnasiale uddannelser spiller aktivt og succesfuldt med i bestræbelserne på at løse udfordringer med mangel på faglærte og personer med især korte- og mellemlange videregående uddannelser frem mod 2030.

Når det gælder om at styrke erhvervsuddannelserne og deres appel til de unge, bør de to store organisationer kigge indad og bruge kræfterne på at gøre erhvervsuddannelserne endnu mere attraktive for de unge frem for at lede efter angrebsvinkler på gymnasieuddannelserne. Inspirationen til det arbejde ligger lige for.

I hvert fald viser et notat fra DEA, at man i Norge formår at få cirka halvdelen af de unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen mod ca. 20 procent i Danmark. Det er da værd at tage bestik af. At der så også i Norge er udfordringer med at fastholde de unge i erhvervsuddannelserne er en anden sag, som kalder på tiltag og initiativer, der formentlig ikke er fremmede for forholdene i de danske erhvervsuddannelser.    

Men uanset styrken og værdien i at overføre de norske erfaringer til danske forhold, er det vigtigt at erkende, at den største uddannelsespolitiske udfordring i dag ikke handler om, at for få unge vælger erhvervsuddannelserne. Det største problem overhovedet er, at godt 20 procent af en ungdomsårgang aldrig tager en ungdomsuddannelse. Det er et massivt demokratisk og velfærdsøkonomisk problem, som bør ligge øverst i bunken af uløste problemer for politikere og (store) organisationer på arbejdsmarkedet.