Ikke råd til at bryde valgløfter om investering i uddannelse

Debatindlæg
Af Tomas Kepler, fmd. for GL, m.fl. i Informtion 2. november 2022
I 2019 lovede mange politikere at stoppe besparelserne på uddannelsesområdet. Selv om omprioriteringsbidraget blev afskaffet i 2020, er ungdomsuddannelserne udsultede. Der er brug for reelle investeringer for fremtidens og bæredygtighedens skyld.

​Ved valgkampen i 2019 red mange politikere højt på bølgen om at standse besparelserne på uddannelsesområdet, og nogle lovede at investere i uddannelse. Efter valget skete der også det, at omprioriteringsbidraget på to procent blev afskaffet i 2020. Men det er en dråbe i havet, og investeringen matcher ikke de penge, der fossede ud af sektoren i årene forinden.


Fra 2016 høvlede omprioriteringsbidraget og andre besparelser nemlig 5,3 milliarder af uddannelsernes budgetter. Så når uddannelserne kompenseres med mindre end to milliarder kroner, har politikerne reelt gjort et dybt indhug i det vidensråstof, som vi skal leve af i fremtiden. Og har dermed også brudt valgløfterne om at investere i uddannelse. 

For at gøre ondt værre fortsætter pengene med at forsvinde ud af sektoren. Manglende pris- og lønregulering af grundtilskud til gymnasier, erhvervsskoler og VUC har givet uddannelserne omkring 240 millioner kroner mindre at drive uddannelse for de seneste fem år. 

Ungdomsuddannelserne kalder på investeringer, som kunne være gået til at forbedre og videreudvikle undervisningen til gavn for elever og lærlinge. Var pengene blevet i sektoren, havde vi næppe set unge gå på gaden og protestere over forældede værkstedsfaciliteter i Lærlingeoprøret, der fik initiativtagerne til at fremsætte et borgerforslag om en investering i erhvervsuddannelserne på 2,5 milliarder kroner. 

Investeringer i uddannelse kan også løfte den grønne omstilling via bæredygtige løsninger, der kunne udformes på en måde, så de gav eleverne mulighed for at beregne skolens CO2-udslip og potentielle besparelser. Sådan kan bæredygtighed indgå som håndgribeligt element i undervisningen. 

Det er dog blevet ved drømmene, for pengene er der ikke. Nu har der igen været valgkamp. Og vi appellerer derfor til politikerne om at rette op på fortidens fejl: Investér i ungdomsuddannelserne. Og lad det ikke være flygtige løfter, som fordufter, så snart valgkampen slutter. 

Vi har brug for, at vores unge bliver så dygtige, som de kan, og det sikres bedst gennem investeringer. Det gavner unge, og det gavner samfundet. Uddannelse er nemlig en guldrandet investering. 

Henrik Nevers er formand for Danske Gymnasier
Madeleine Steenberg Williams er forkvinde for DGS
Hanne Pontoppidan er formand for Uddannelsesforbundet
Ole Heinager er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Pernille Brøndum er formand for Danske HF & VUC
Tomas Kepler er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Lisbeth Nørgaard er formand for Danske SOSU-skoler
Oliver Gabrielsen er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Julie K. Madsen er formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Karsten Suhr er formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

 



Emner:  
Interessent: