I et indlæg i Altinget 28. oktober påstår to elevorganisationer og tre DEG-repræsentanter og direktører fra større erhvervsgymnasiale institutioner i hhv. Aalborg (Aalborg Handelsskole), Odense (Tietgen) og Horsens (Learnmark Horsens), at hhx og htx bør undtages for elevfordelingsaftalen, fordi den efter deres opfattelse er målrettet STX og skaber flere ulemper end fordele for erhvervsgymnasierne. Imidlertid er det afgørende for, at aftalen kan virke efter hensigten, at alle er med. Og den er ikke kun målrettet STX.
Den nye model for elevfordeling skal selvfølgelig omfatte alle gymnasiale uddannelser. Aftalen sikrer frit valg af gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX og EUX), men ikke frit valg af lige bestemt én konkret skole, og sådan er det også i dag – også på det erhvervsgymnasiale område, hvor man nok har været friholdt fra de fordelingsregler, der har reguleret det almengymnasiale område, men hvor man som elev heller ikke har været 100% garanteret optag på lige netop den institution, man måtte have ønsket.
Elevfordelingsaftalen skal for det første hindre en uhensigtsmæssig skæv elevsammensætning på skolerne, og for det andet sikre et bredt og fintmasket geografisk uddannelsesudbud i hele landet. Det er to centrale formål, som spiller tæt sammen og skal være med til at dæmme op for skolelukninger, der vil få mærkbare negative konsekvenser for store dele af lokalsamfundet og uddannelsesfrekvensen i nærområderne.
Vigtigt med fintmasket geografisk uddannelsesudbud
Med faldende ungdomsårgange og forstærkede tendenser til, at de unge vælger ungdomsuddannelse i byerne, står vi over for massive udfordringer, som risikerer at lukke små gymnasier og uddannelsesafdelinger i provinsen.
Udviklingen er en trussel mod hævdvunden dansk uddannelsespolitik om at sikre et bredt og dækkende geografisk uddannelsesudbud overalt i landet.
På det erhvervsgymnasiale område har vi bl.a. set problemstillingen udfoldet i Svendborg og omegnskommunerne. Over de seneste 8 år er eleverne i stigende tal søgt mod Odense, og det har betydet, at Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier gik fra 9 spor til 4 spor, mens Tietgenskolen i Odense er vokset og har bygget til.
Samme tendens er aktualiseret i Hobro, hvor htx-udbuddet lokalt blev truet af, at eleverne søger mod storbyerne Aalborg og Randers. Elevsøgningen mod byerne og en afmatning i provinsen er altså ikke fremmed for erhvervsgymnasierne. Jeg er sikker på, at de tre direktører, som taler imod aftalen, må være godt bekendte med, hvordan den nuværende mangelfulde regulering har favoriseret de større byskoler på bekostning af de trængte institutioner.
Problemerne kan løses ved styring af kapaciteten i elevfordelingsaftalen. Derfor er det vigtigt, at også hhx og htx indgår i fordelingen, så vi fortsat kan sikre et bredt og geografisk fintmasket uddannelsestilbud for alle de gymnasiale uddannelser. Hvis alle gymnasiale uddannelser ikke er med i fordelingen og kapacitetsstyringen, så svækker man muligheden for at vende de søgemønstre, som så klart favoriserer de bedst stillede skoler.
Elevernes uddannelsesønsker opfyldes
Når det gælder andelen af elever, der får opfyldt deres 1. prioritet efter den nye elevfordelingsaftale, så viser tal fra Undervisningsministeriet, som naturligvis skal tages med forbehold, at 98 pct. får opfyldt deres foretrukne ønske i afstandszonerne på hhx mod 94 pct. i 2020. For Htx er tallet ligeledes 98 pct. mod 96 pct. i 2020.
I fordelingszonerne får 95 pct. opfyldt deres 1. prioritet på Hhx efter den nye aftale mod 89 pct. i 2020, og på Htx er tallet uforandret på 94 pct. i 2020 og efter den nye aftale.
Der er altså ingen grund til at tage erhvervsgymnasierne ud af elevfordelingsaftalen. De har en vigtig rolle at spille i en solidarisk løsning, hvor de store skoler i eks. Aalborg, Århus, Odense og København, som har profiteret på det hidtidige system, yder deres for, at vi kan sikre det brede uddannelsesudbud og give institutioner mere lige vilkår for at udbyde gymnasial uddannelse af mere ensartet, høj kvalitet.
