I dag løfter gymnasieskolen unge over en bred kam og fra alle samfundslag og er lykkeligvis ikke forbeholdt de få og privilegerede. Ca. ⅓ af gymnasieeleverne kommer fra hjem, hvor forældrene ikke selv har gået i gymnasiet, og 13% af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk.
Resultaterne udebliver ikke. Gennemførelsesprocenten i gymnasieuddannelserne er generelt høj, og 5 år efter gymnasiet er studenterne i gang med eller har fuldført en uddannelse. Hver femte har enten en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse, 43% en mellemlang uddannelse, og 26% en lang videregående uddannelse. Alt i alt en bemærkelsesværdig succes, som man kan og bør bryste sig af.
Fortsat efterspørgsel efter studenter
At der også er hårdt brug for studenter fremover, vidner Professionshøjskolernes nylige fremskrivning af behovet for arbejdskraft om. Prognosen viser, at der i 2030 blandt andet vil mangle omkring 40.000 uddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Alle er velfærdsuddannelser, der forudsætter en forudgående gymnasial uddannelse.
Faglærte med studentereksamen klarer sig godt
Gymnasieuddannelserne bidrager i dag også til at løse efterspørgslen efter faglært arbejdskraft. Hver femte, der bliver færdig med en erhvervsuddannelse, har taget en studentereksamen, inden de går i gang med erhvervsuddannelsen. Det har stor værdi for de unge, at de har muligheden for at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Derfor omfatter vejledningen til de unge om valg af videregående uddannelse efter gymnasiet i dag også erhvervsuddannelserne.
Undersøgelser viser, at de faglærte med studentereksamen ikke ville have gjort deres uddannelsesforløb om, hvis de fik chancen på ny. De var slet ikke sporet ind på eller klar til en erhvervsuddannelse, da de gik i gymnasiet. Og de understreger, at de kompetencer, de fik med fra gymnasiet, har motiveret og gjort dem til bedre faglærte.
De faglærte med en studentereksamen står desuden stærkt på arbejdsmarkedet. De forøger deres chancer for at få job op til tre gange, og de tjener mere end faglærte uden studentereksamen. Det fremgår af undersøgelsen "Faglærte studenter klarer sig godt", som AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – lavede for Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening.
Undersøgelsen er en opløftende win-win-fortælling for ikke alene de unge, men også for samfundet og de offentlige og private virksomheder, der får gavn af faglærte med studentereksamen.
Unge uden uddannelse er største udfordring
Det absolut største uddannelsespolitiske problem i dag er de ca. 18-20 procent af en ungdomsårgang, som aldrig tager en ungdomsuddannelse. Det er et massivt demokratisk og velfærdsøkonomisk problem, som Nina Smith-reformkommissionen forhåbentlig kan bidrage til at løse med sit fokus på unge med uforløst potentiale. Vi skylder disse unge at finde reelle løsninger, så deres perspektiv også kan være en fremtid med uddannelse og arbejde.
I Danmark skal vi – som statsminister Mette Frederiksen sagde i sin tale ved Folketingets åbning – først og fremmest klare os ved at være dygtige. I de kommende 15 år vil der være væsentligt færre unge. Derfor bliver det endnu vigtigere at sikre, at de unge er veluddannede, og at ikke mindst kortuddannede voksne kan opkvalificere sig. Med en gymnasial uddannelse opnår man en god platform for livslang udvikling og fleksibilitet i arbejdslivet.
Når vi for alvor skal tage livtag med de store politiske udfordringer i samfundet, er der for mig at se ingen tvivl om, at løsningerne altid forudsætter et fundament bestående af en engageret, nysgerrig, kildekritisk og oplyst befolkning. Dannelse og uddannelse udgør indiskutabelt en hjørnesten i et sundt demokratisk samfund.
Den brede faglige viden og almendannelse fra gymnasieuddannelserne ruster de unge til fremtiden. Vi skal derfor værne om og styrke de succesrige gymnasieuddannelser, så de også fremover kan bidrage afgørende til den fortsatte udvikling af det danske velfærdssamfund. Alle unge uanset social baggrund skal i det danske uddannelsessystem have samme muligheder for at dygtiggøre sig og frit kunne vælge den ungdomsuddannelse, der matcher deres ønsker og behov.
