Genåbningen står for døren

Nyhed
 

​​​​Den varslede genåbning af sektoren venter lige om hjørnet, og rundt om på skolerne har ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter haft travlt med at finde løsninger. I GL har vi brugt påsken til at få afklaret så meget som muligt. Der er fortsat en del uklarheder, men der er også kommet svar på en række spørgsmål. Vi har bl.a. samlet spørgsmål om eksamen, årskaraktergivning mv., som vi har stillet til Undervisningsministeriet, og som ministeriet har besvaret i løbet af helligdagene. Du finder​ svar på disse spørgsmål her.

Hen over påsken er der fortsat arbejdet for at få skabt tryghed for de medarbejdere, der selv er - eller som har pårørende i husstanden som er - i risikogruppen ift. covid​-19.  Regeringen, undervisningsministeren, har været tydelig om, at egen læge skal foretage den sundhedsfaglige vurdering. Men hver gang der er kommet konkrete udmeldinger, har meldingerne fra Sundhedsstyrelsen​ ikke været enslydende. Derfor har GL sammen med en række organisationer henvendt sig til Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet med ​spørgsmål, som vi håber meget hurtigt at få svar på. Vi opdaterer løbende GL’s hjemmeside, ligesom vi besvarer andre spørgsmål om lærernes ansættelsesforhold i disse Coronatider. Dem finder du her.

Stillfoto til video.PNG

Formanden sender sine bedste påskehilsner til medlemmerne med denne video:

Emner:  
Interessent: