Fremmøde for øvrige elever, når 3.g’ere i genåbnede landsdele skriver opgave hjemme

Nyhed
 

​​​​​​Det bliver nu muligt at lade øvrige elever møde frem, når elever i 3.g i de genåbnede landsdele er hjemme for at skrive deres større skriftlige opgave (SRP/SOP). Det skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

I 3.g'ernes skriveperiode har skolerne mulighed for at lade et tilsvarende antal andre elever møde på skolen til undervisning i stedet. 3.g-elever på uddannelsesinstitutioner i genåbnede områder må i øjeblikket have 50 procents fremmøde. Der vil gælde samme testkrav for Covid-19 for andre elever, som gælder for eleverne i 3.g.


"Jeg er glad for, at vi giver muligheden, så gymnasierne kan udnytte tomme lokaler, når det giver mening for dem. Det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, men jo mere tid vi kan proppe ind, hvor eleverne kan komme tilbage og være sammen med deres klassekammerater, jo bedre," siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Åbningen sker efter indstilling fra Epidemikommissionen.

​Det forventes, at ændringerne kan træde i kraft fra onsdag den 17. marts.
​​​​
Læs Epidemikommissionens indstilling her 210312-Indstilling-fra-Epidemikommissionen-vedr-kortvarig-lempelse-paa-ungdomsuddannelser (1).PDF

Undervisningsministeriet har offentliggjort et FAQ om ændringen, som kan findes under kategorien "prøver og eksamen i sommerterminen" via dette link

 

 


Emner:  
Interessent: