​

​I Weekendavisen 30. oktober kolporterer Henrik Dørge i artiklen "Dannelse: Den tunge ende" et misvisende billede af de gymnasiale uddannelser. Fordomme og fikse idéer får frit spil i en uhellig alliance mellem sværmerier om en tilbagevenden til et gammel-elitært gymnasium for de få, og formynderiske visioner om at tvinge flere – især fagligt udfordrede - over i erhvervsuddannelserne. Respekten for de unges selvstændige valg af ungdomsuddannelse er til at overse. Det gør hverken noget godt for de unge, for uddannelserne eller for samfundet. 

Dørge slår i artiklen om sig med værdiladede ord som fx "et studenterproletariat", der angiveligt skulle "produceres" hvert år. Faktum er, at 91 procent af studenterne på et tidspunkt i deres liv bruger huen til at læse videre og opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dertil kommer, at vi (ud)danner de unge til livet, ikke bare erhvervslivet. 

Studentereksamen forøger chance for job

Det er heller ikke korrekt, når Dørge hævder, at studenter, der efterfølgende tager en erhvervsuddannelse, kunne have taget den med det samme. EVA's undersøgelse – Studenter i erhvervsuddannelserne - viser, at de studenter – ca. 11 procent i dag - der tager en erhvervsuddannelse, ikke ville have kunnet påbegynde den umiddelbart efter grundskolen. Studenterne siger selv, at de hverken var afklarede eller havde de fornødne faglige eller personlige forudsætninger for at gå i gang på dette tidspunkt, men at tiden i gymnasiet har modnet dem og gjort dem fagligt parate, og at de ikke ville have gjort valget om, hvis de fik chancen på ny.

Ud af en samlet årgang af færdiguddannede faglærte udgør gruppen med en studentereksamen 20 procent. De forøger deres chancer for at få job op til tre gange, og de tjener mere end faglærte uden studentereksamen. Det viser undersøgelsen "Faglærte studenter klarer sig godt", som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Gymnasiet kan og skal rumme fagligt udfordrede

Når flere optages i gymnasiet, får vi også flere med lavere karakterer fra grundskolen. Ligesom vi får flere fra svære sociale kår, flere ordblinde osv. Det er der ikke noget overraskende i. Den udfordring har gymnasielærerne tacklet, og opgaven er afgørende for at sikre social mobilitet og fastholde, at gymnasiet også er for unge, som ikke kan spejle sig i lange uddannelsestraditioner hjemme og udstrakt forældrehjælp til opgaverne.

Truslen mod den ekstra indsats fra gymnasierne til såvel de fagligt udfordrede som de fagligt stærke kommer først og fremmest fra flere års massive nedskæringer i sektoren, der har ført til afskedigelser af gymnasielærere og mindre tid til at tage sig af den enkelte elev. Det er ikke ualmindeligt, at en gymnasielærer skal forholde sig til 200-300 elever på en uge. Det kan mærkes, og det rammer skævt blandt eleverne.

Det sobre svar på det faktum er imidlertid ikke at kaste sig over antallet af udfordrede elever, sådan som DEA har tendens til i artiklen og i undersøgelsen "Flere fagligt udfordrede elever på de gymnasiale uddannelser". Vi skal tværtimod glæde os over, at 90 procent af eleverne med de laveste karakterer fra folkeskolen trives og er glade for at gå på en gymnasial uddannelse, og så skal vi naturligvis støttes i at kunne yde en ekstra indsats for at hjælpe de 10 procent, der er udfordret på deres trivsel i gymnasiet. Hvis de er landet et forkert sted, hjælper vi dem naturligvis videre, men det er ikke en selvfølge, at de vil trives bedre på en erhvervsuddannelse.

Fagligheden er ikke faldet i gymnasiet de seneste 50 år

Dørge langer også ud efter kernefagligheden i gymnasiet med henvisning til en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der bedømmer udviklingen i gymnasiet over et halvt århundrede i dansk, engelsk, matematik og fysik. Ifølge Dørge er konklusionen, at "den faglige dybde er blevet fortrængt". I virkeligheden konkluderer rapporten, at man hverken kan sige, at fagligheden er steget eller faldet i de seneste 50 år i gymnasiet. Det er forskellige aspekter af fagligheden, der bliver lagt vægt på i undersøgelsesperioderne. I den senere periode viser undersøgelsen, at graden af kompleksitet i fagene er øget. Og uanset synet på den udvikling, så er den ikke de fagligt udfordrede elevers skyld.

Undersøgelsen dokumenterer, at de gymnasiale uddannelser er fleksible og i stand til at honorere skiftende politiske krav til det, vi bliver bedt om at levere fagligt.

(Af pladshensyn er nedenstående udeladt i WA's udgave - GL's red.)
Normalt er Weekendavisens artikler kendetegnet ved vægtig indsigt og en sober fremstilling af emner baseret på et afbalanceret valg af kilder, der giver taletid til forskellige holdninger og synspunkter. Det er desværre ikke tilfældet i denne artikel, og det er synd for et vigtigt emne med stor betydning for de unge og for samfundet.