Regeringens forslag er affødt af Reformkommissionens forslag, men reformkommissionen nævnte eksplicit, at gymnasielærere har brug for 2-2,5 års kandidatuddannelse – men det gør regeringsforslaget ikke. Og det er helt afgørende, hvis det faglige niveau i gymnasieuddannelserne skal fastholdes.

Sidst, man forkortede kandidatuddannelsen, var tilbage i 1990'erne. Det blev på daværende tidspunkt hurtigt tydeligt, at man ikke kunne blive en dygtig gymnasielærer med et sidefag af halvanden års varighed. Derfor indførte man sidefagssuppleringsordningen, som trådte i kraft i efteråret 1998. Hermed sikrede man, at kandidaterne, der skulle undervise i de gymnasiale uddannelser som minimum skulle have fire semestres uddannelse for at opnå faglig undervisningskompetence i deres andet fag. Svarende præcis til omfanget af det afskaffede bifag.

Dengang måtte man altså konstatere, at det nødvendige faglige niveau tager tid at lære og mestre. Man kan ikke opnå et tilstrækkeligt højt fagligt niveau fx i fremmedsprog til at kunne undervise gymnasieelever i tysk, fransk eller spansk. En gymnasielærer har tvært om brug for at have både bred og dyb faglighed i begge sine fag. Derfor er det helt afgørende at fastholde den toårige kandidatuddannelse til gymnasielærere.

Man skal også huske, at mindre dygtige gymnasielærere vil starte en sneboldeffekt i uddannelsessystemet: Ved at forringe gymnasielærernes uddannelse bliver studenterne mindre dygtige, og hvis de skal videre i uddannelsessystemet på et svagere fagligt fundament. Det vil det både ramme folkeskolelæreren, sygeplejersken og datamatikeren. Og studenterne vil slet ikke kunne opnå et fornuftigt kandidatniveau med en forkortet kandidatuddannelse. 

Så klart nej herfra til kortere kandidatuddannelser. Det er al logik vendt på hovedet, at det skulle være i Danmarks interesse at have som ambition, at den næste generation skal være mindre uddannet end den nuværende.​