Gymnasierne er blevet socialt skæve. Elever med en svag socioøkonomisk baggrund klumper sig på nogle bestemte gymnasier, mens ressourcestærke elever går på andre gymnasier.

Det er dybt problematisk, og behovet for en ny og hensigtsmæssig fordeling af elever på alle de gymnasiale uddannelser er yderst påtrængende. Samtidig skal en ny fordelingsmodel sikre et bredt og fintmasket geografisk uddannelsesudbud i hele landet.

Men med henvisning til coronakrisen har et politisk flertal besluttet at forlænge den nuværende aftale om lokale elevfordelingsregler, så den også kommer til at gælde for optaget til skoleåret 2021/22. Dermed lader politikerne skoler i stikken, som har en skæv elevsammensætning med en overrepræsentation af elever med svag socioøkonomisk baggrund, der ikke afspejler lokalsamfundets befolkningssammensætning.

Politikerne må i det mindste foretage justeringer i den midlertidige forlængelse af aftalen. Skolerne skal kommes økonomisk i møde, så de har en mulighed for at dæmme op for de store problemer, som vi er vidner til i dag.

I Region Hovedstaden er situationen f.eks. den, at elever med stærk socioøkonomisk baggrund søger ud af Vestegnen til gymnasier i Københavns centrum og i Roskilde, mens elever med svag socioøkonomisk baggrund bliver på Vestegnen. Den trafik kan lokale fordelingsregler ikke dæmme op for, for eleverne søger jo helt uden for det geografiske område, som det lokale fordelingsudvalg har indflydelse på.

På den københavnske Vestegn oplever gymnasier med fald i søgningen således, at de sidder handlingslammede tilbage og skal fordele elever, der ikke længere er der. Det selvsegregerende søgemønster er selvforstærkende – når tilstrækkeligt mange ressourcestærke søger væk, følger flere efter. Vi kan ikke holde til, at politikerne lader stå til et år mere.

Opgøret med den skæve elevsammensætning er blandt andet vigtig, fordi de unge både skal møde mennesker, der ligner dem selv, og som de kan spejle sig i, og mennesker, der ikke gør, som kan udfordre deres verdensbillede. Det er et led i demokratisk og kulturel almendannelse. Samtidig står vi over for faldende ungdomsårgange og forstærkede tendenser til, at de unge vælger ungdomsuddannelse i byerne. Det skaber massive udfordringer, som risikerer at lukke små gymnasier og uddannelsesafdelinger i provinsen.

I Gymnasieskolernes Lærerforening ønsker vi en model, der sikrer, at eleven frit kan vælge, hvilken form for gymnasieuddannelse (hhx, htx, eux, hf eller stx), vedkommende foretrækker, men altså ikke nødvendigvis den konkrete skole. Det er en løsning, der både kræver stram kapacitetsstyring, og at alle gymnasieuddannelser er omfattet af reglerne.