​​​I januar havde vi medlemsmøder over hele landet, og det, der nok slog mig mest, var, at så mange lærere var dybt påvirket af elevernes manglende trivsel. Lærere fra vidt forskellige skoler manglede tid og værktøjer til at håndtere elever med udfordringer. Og desværre kan vi se, at det gælder bredere; bl.a. fra de skoler, som her i foråret har afdækket professionel kapital. Her fremgår det, at lærerne oplever, at elevernes sociale og psykiske problemer er et stigende problem. Og det stiller umenneskeligt høje følelsesmæssige krav til lærerne. 

Nogle tror, at problemet kan løses med​ en højere karakterbom. Det kan det ikke. En elev kan sagtens have høje karakterer både i folkeskolen og på den gymnasiale uddannelse og samtidig have ondt i livet.

Og at udelukke nogle unge fra uddannelse skaber bare andre problemer. Økonom Frans Clemmesen skrev fornyelig i en kronik i Information: "I industrisamfundet var gymnasiet for de få, hvilket gav mening, når langt de fleste job var ufaglærte. I en globaliseret vidensøkonomi, hvor de ufaglærte job forsvinder som dug for solen, er gymnasiet derimod den mest naturlige overbygning på folkeskolen". Men hvad er løsningen så? Der er desværre ikke et fluesmæk, der kan løse de unges trivsels- og psykiske udfordringer. Men der er en række logiske tiltag, foruden selvfølgelig at tilføre de ressourcer, vi mangler: 

Afskaf grundforløbet. De unge skal ikke begynde to gange i gymnasiet. Det skaber mistrivsel og social forvirring langt ind i gymnasietiden. I stedet skal vi arbejde med en overgang fra folkeskolen, som både fagligt og socialt er tryg. Og hvor lærerne ved, at det er denne gruppe elever, de nu skal skabe relation til, motivere og skabe en faglig ramme om. Det vil give en nødvendig ro både for lærere og elever. 

Stil realistiske krav. Som en lærer skriver i Gymnasieskolens undersøgelse: "Den primære udfordring er, at vi skal nå for meget. Vi har for mange hold, hvilket går ud over vores forberedelsestid og overskud til at videreudvikle vores didaktiske kompetencer." Det er faktisk meget basalt. Hvis der er realistiske faglige krav i læreplanerne, ro til elevernes faglige udvikling, hvis undervisningen kan foregå i et velfungerende socialt rum, og lærerne har tid til at forberede undervisningen, så skal elevernes trivsel og dermed lærernes arbejdsmiljø nok komme af sig selv. 

Hav en kritisk tilgang til digitale redskaber i skolen. Jo, eleverne skal absolut også have digital dannelse – men vi skal have en samtale om, hvilken plads det digitale skal have i skolelivet, så det er lærere og elever, der er øverst i hierarkiet. Digitalisering er ikke et mål i sig selv, og digitalisering skal bruges til at understøtte frem for at underminere undervisningens formål. 

Det er de første skridt til et mere velfungerende gymnasieliv.

Læs også artiklen: 

Unges problemer bliver også et arbejdsmiljøproblem for lærerne i Gymnasieskolen.​

Se tema i Gymnasieskolen om samme emne