Drengene bliver ladt i stikken, hvis regeringen gør alvor af truslerne om at skærpe adgangskravet til gymnasieuddannelserne med 7 i gennemsnit fra folkeskolen.

Med 7 som adgangskrav ville 25 procent af de drenge, som blev optaget på stx i 2021/22, være blevet udelukket og afvist ved gymnasiernes hoveddør. For pigerne ville det være 18 procent.

Samlet set ville 29 procent af drengene, som blev optaget på en af de treårige gymnasieuddannelser - stx, hhx eller htx - i 2021/22, ikke være blevet optaget med 7 som adgangskrav. For pigernes vedkommende ville 20 procent være udelukket.

Det viser beregninger fra Gymnasieskolernes Lærerforening baseret på tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

I dag er 54 procent piger og 46 procent drenge, når man ser på den samlede kønsfordeling for alle gymnasiale uddannelser. Den fordeling vil altså blive yderligere forværret til stor skade for drengene og de politiske bestræbelser på at gøre noget ved et kønsskævt uddannelsessystem.

Det sidste har SVM-regeringen ellers taget til sig ved at holde liv i den ekspertgruppe nedsat af S-regeringen, der skal afdække årsager til kønsforskellene blandt børn og unges faglige resultater i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Ekspertgruppen skal i 2023 komme med en række anbefalinger på området.

Derfor vil det være direkte kontraproduktivt at overveje tiltag, der i stil med skærpede karakteradgangskrav til gymnasiet vil understøtte en udvikling mod et endnu mere kønsskævt gymnasium.

Pigerne løber fra drengene

I kampen for ligestilling må vi ikke glemme drengene og deres udfordringer i uddannelserne. Vi ved fra forskningen, at mænd uden uddannelse lever kortere og i højere grad er enlige og barnløse. Dertil kommer, at udviklingen med færre ufaglærte jobs vanskeliggør mulighederne for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis man står uden uddannelse.

 Også på landets gymnasiale uddannelser giver pigerne drengene baghjul med markant højere karakterer. Det understregede blandt andet en undersøgelse fra Dansk Erhverv i sommeren 2022. Undersøgelsen dokumenterede, at pigerne i 2005 fik et snit på 6,6 mod 6,4 til drengene.

I 2021 fik pigerne et snit på 7,8 mens drengene måtte nøjes med 7,0. Forskellen er således firedoblet fra 0,2 karakterpoint til hele 0,8 karakterpoint.

Det betyder, at en "gennemsnitlig" pige har adgang til 65 flere videregående uddannelser end drengene. I 2007 var der tale om blot 16 uddannelser.

I kølvandet på undersøgelsen fra Dansk Erhverv skyllede flere hurtige forklaringer på drengenes udvikling i land. Den ene går på, at akademiserede skole- og undervisningsforløb favoriserer pigerne, fordi de langt bedre end drengene er i stand til at sætte sig koncentreret ned og være flittige med bøgerne og fordybe sig selvstændigt og perspektiverende med opgaverne.

Den anden del af forklaringen går på, at drengene til en vis grad selv er ude om det og er ofre for deres egen taberkultur. Debattøren Christian Egander Skov skrev i Altinget, at "Vi har ladet en taberkultur og en slacker-mentalitet sprede sig uhindret blandt unge drenge ved ikke at stille krav til dem". Han ser udfordringerne for drengene mere som en kulturkrise end en skolekrise.

Begge forklaringsmodeller har fat i noget, men kan ikke stå alene. Det er hverken tilstrækkeligt at pege på, at drengene er ofre for et feminiseret uddannelsessystem, eller at vi uden at stille krav lader drengene dalre derudad overladt til sig selv i en mere eller mindre selvforskyldt taberkultur.

Hurtige forklaringer og snuptagsløsninger kan ikke dæmme op for udfordringen mellem kønnene. Derimod  er der brug for at få samlet og systematiseret den forskningsindsats og de resultater, der blandt andet har sat et tydeligt didaktisk og pædagogisk fokus på drenge og uddannelse.  Ikke mindst i den nedsatte ekspertgruppe om kønsforskellene.

Ingen ønsker et uddannelsessystem, hvor man qua sit køn ikke har lige muligheder for at klare sig godt. Tallene viser med al ønsket tydelighed, at der ikke er lige vilkår for alle i dag. 

Udviklingen cementeres desuden af undervisningsministeriets fremskrivninger af uddannelsesfrekvensen. Af de piger, der forlod 9. klasse i 2018, forventer Undervisningsministeriet, at ca. 72 procent tager en videregående uddannelse. For drengenes vedkommende er tallet 53 procent. Den skævhed skal der rettes op på politisk.

Regeringen bør derfor fortsætte opgøret med et kønsskævt uddannelsessystem og kaste alle initiativer, der modarbejder udviklingen, over bord. Det gælder ikke mindst overvejelser over at indføre skærpede adgangskrav til gymnasieuddannelserne.