​​Der mangler faglærte, og der mangler unge, der vil læse til fx lærer, sygeplejerske eller pædagog. Hvis vi ikke får flere til at tage en professionsuddannelse, bliver samfundet for alvor ramt; og det er uddannelser, der forudsætter en studenterhue. Regeringen vil "se på" at lukke døren for stor andel af de unge, der vil tage en gymnasial uddannelse. Det er galimatias. Vi har ganske enkelt hverken menneskeligt eller økonomisk råd til at begrænse unges adgang til uddannelse. Der mangler unge – og derfor skal vi give hver eneste ung de bedste muligheder for at uddanne sig. Bestemt ikke ved at presse de unge, men ved at støtte op om den enkelte – og give plads. Og mulighed for at vælge selv. 

Derfor glæder det mig, at vores nye undervisningsminister, Mattias Tesfaye, for nyligt har signaleret interesse for at reducere det store frafald på EUD frem for at tvinge de unge væk fra gymnasieuddannelserne, og at de unge skal have lov til at vælge selv. Det glæder mig også, at ministeren er bevidst om, at det er en risiko, at det er de unge med uddannelsesfremmed baggrund, der blomstrer lidt sent, som vil få døren til gymnasiet smækket i hovedet. Et karakterkrav vil sandsynligvis også ramme geografisk skævt. De gymnasiale uddannelser risikerer at blive for de unge i byerne. 

Man taler om at bekæmpe uddannelsessnobberi, men et forslag om at øge karakterkravet vil netop øge snobberiet og forringe de unges trivsel på grund af øget karakterræs. 

Vi skal have stærke erhvervsuddannelser, og vi skal have stærke gymnasiale uddannelser. Man får ikke flere glade erhvervsskoleelever af at lukke døren til gymnasiet. Det er ikke en klog tilgang. Det nulsumsspil, regeringen vil spille, eksisterer ikke. Det er ikke eleverne, der forringer kvaliteten i uddannelserne, men de beslutninger, politikerne selv træffer. Fx ved vi, at det, at vi sætter de unge til at begynde to gange i gymnasiet, er dybt belastende for mange elever (og for deres lærere). Det problem skal vi løse, så de unge ikke falder fra. Vi skal skabe gode rammer om de unges skolestart, især for de sårbare unge, i stedet for at lukke dem ude. 

Når ministeren taler om at forbedre erhvervsuddannelserne, herunder stille krav til virksomhedernes håndtering af de unges uddannelse, så er det en god vej at gå. Gode og nok praktikpladser er en grundlæggende forudsætning for at få flere erhvervsuddannede. GL har længe banket på for få løst problemerne i EUX; lad os få set på det nu. Det er også en god ide, når ministeren vil skabe bedre vejledning. Selvfølgelig skal eleverne vælge uddannelse på et oplyst grundlag. 

Hvis man vil højne kvaliteten af gymnasierne, skal man se på, hvad man de senere år har gjort ved uddannelserne med nedskæringer og reformer. Det er her problemet ligger. Det skal man ikke skyde eleverne i skoene. Der er brug for at tage politisk ansvar. GL har bud på at forbedre de gymnasiale uddannelser. Dem præsenterer vi gerne for ministeren. For det er de mest udsatte elever, der oplever det største pres, når strukturer og knappe ressourcer spænder ben for gymnasielærernes muligheder for at løfte bredt og med kvalitet.