Hvornår er man egnet til at gå i gymnasiet, og hvad er det, der kendetegner en god gymnasieelev? Er det høje karakterer, god arbejdsmoral, entusiasme, høj IQ, støttende forældre – eller noget helt andet?

Vi har vel alle haft en ven – eller hørt om en – der var doven og umoden i folkeskolen og derfor fik et dårligt karaktergennemsnit, som ikke umiddelbart ville pege i retning af en gymnasial uddannelse. Eller som ikke fik en kærlig hånd i ryggen hjemmefra. Jeg havde selv en studiekammerat, da jeg læste cand.ling.merc. på Handelshøjskolen i København, som ikke var blevet erklæret egnet til at gå i gymnasiet, men som klarede at få en ok studentereksamen, og som trivedes som en fisk i vandet på cand.merc.-studiet og scorede den ene topkarakter efter den anden. 

Som gymnasielærer på htx først i Holbæk og siden i Valby har jeg da også oplevet elever med et gennemsnit fra folkeskolens afgangsprøver, der ikke ville have sikret dem en adgangsbillet til en gymnasial uddannelse, hvis der havde været et karakterkrav, som var højere end det nuværende. 

Jeg havde f.eks. en elev, Andreas, hvis mor døde af kræft, da han gik i 8. klasse. Det tog meget hårdt på familien, og Andreas og hans lillesøster måtte passe sig selv og fik ikke meget hjælp til skolen hjemmefra. Det afspejlede sig i Andreas' karakterer til folkeskolens afgangsprøve. Alligevel kom han på htx, hvor han var en engageret og meget aktiv elev. Selv om han havde svært ved nogle af fagene, kæmpede han for sin studentereksamen, og det var en fornøjelse at have ham i klassen, fordi han altid var positiv og parat med gode spørgsmål samt interessante vinkler på tingene. Det lykkedes ham at komme godt igennem gymnasiet med god hjælp fra klassekammerater og lærere. I dag er han maskiningeniør og er rigtig glad for sin uddannelse og sit job. 

Jeg møder af og til hans far, når jeg køber ind, og han er pavestolt af sin søn. Jeg hører også fra Andreas selv med jævne mellemrum, når der sker noget nyt i hans liv. Det glæder mig, at det går ham godt, og det gør mig stolt og glad, at han har lyst til at dele vigtige livsbegivenheder med mig. Og jeg må indrømme, at han er en af de elever, jeg er mest stolt af at have undervist og hjulpet igennem gymnasiet, fordi jeg føler, at jeg har gjort en forskel for ham, og han er nu med til at gøre en forskel i det danske samfund.

EN ANDEN ELEV, som jeg er meget stolt og taknemmelig for at have undervist, er Ayesha. Hun kom til Danmark som flygtning, kun to år inden hun begyndte i gymnasiet. 

Hun var virkelig dårlig til skriftlig dansk. Jeg kunne nærmest ikke forstå, hvad hun skrev i sine opgaver i starten. Hun bad om hjælp, og jeg var nødt til at finde på ting, som ikke krævede for meget ekstra arbejde af mig selv, fordi man som gymnasielærer i dag simpelthen ikke har tid til at rette ekstra opgaver eller give ekstra undervisning til enkeltelever, hvis man også skal have sit privatliv til at hænge sammen. 

Jeg gav Ayesha en række fokuserede selvrettende opgaver på nettet med forskelligt grammatisk fokus i dansk. Hun kløede virkelig på og brugte det meste af sommerferien på at lave grammatikopgaver på nettet og på at læse tekster på dansk, så hun kunne udvide sit ordforråd og få større forståelse af sætningssammenhænge osv. 

Ayesha var ikke kommet i gymnasiet, hvis karakterkravet havde været højere end i dag. Hun arbejdede helt vildt hårdt og struktureret, hvilket resulterede i, at hun endte med et 4-tal i skriftlig dansk, 10 i mundtlig dansk, 12 i den store, afsluttende opgave, SOP, ja, i det hele taget en flot studentereksamen. Hun læser nu medicin, og jeg er sikker på, at hun vil blive en dygtig læge. Jeg vil gerne i behandling hos Ayesha, når hun er færdiguddannet.

Min tredje måske egnede elev hedder Mohammed. Han var virkelig dårlig til dansk både skriftligt og mundtligt, da han startede på gymnasiet, men arbejdede også hårdt og målrettet. Alle opgaver blev afleveret til tiden. Han blev aldrig rigtig stærk i det danske, men klarede sig igennem med 4 mundtligt og 02 skriftligt. Til gengæld var han rigtig god til engelsk, matematik, kemi og biologi, så han fik sin studentereksamen. 

HANS DRØM VAR at blive sygeplejerske, så han kunne tage hjem til Kenya efter endt uddannelse og hjælpe nogle af alle de syge mennesker, han var stødt på under sin opvækst. Flot og meget modent fremtidsprojekt for en ung mand. Jeg er glad for at have været med til at bringe ham nærmere sit mål.

Disse elever og mange andre var ikke kommet i gymnasiet, hvis karakterkravet havde været højere, end det er i dag. De har været fantastiske elever at undervise og have i klassen, fordi deres entusiasme, engagement, flid, aktivitet i timerne og modenhed virkelig var til gavn for hele klassen. 

Flere af dem havde spændende vinkler på de tekster, vi læste i dansk, engelsk og fransk. F.eks. kunne de sætte et helt andet virkelighedsnært perspektiv på, hvor heldige vi er i Danmark, at vi alle har mulighed for at tage en uddannelse, at vi har gratis sygepleje og lægehjælp, at vi har et dagpengesystem, og at vi har fagforeninger, der beskytter arbejdstagernes interesser. Alt dette tager mange for givet, og det er dejligt at få tydeliggjort, hvor stor betydning disse ting har, og at det ikke er noget, der kommer af sig selv. Et værk som Martin Andersen Nexøs 'Pelle Erobreren' blev meget mere nærværende for eleverne, når der var en i klassen, som kunne fortælle, hvordan det at blive uønsket gravid, at arbejde under slavelignende forhold, ikke at have penge nok til at købe mad og meget andet, ikke kun er noget, der fandtes i en fjern fortid. Det er vilkår, der eksisterer rundt omkring i verden i større eller mindre grad. Mine timer ville have været meget fattigere, hvis jeg ikke havde haft disse og mange andre lignende elever i mine timer. De umiddelbart egnede elever med høje karakterer, masser af støtte hjemmefra, og en lang tradition for gymnasieuddannelse med i bagagen har lært en masse af at møde de måske egnede elever i undervisningen. Deres gymnasietid ville have været meget fattigere uden dem. 

Nogle af eleverne med høje karakterer er ikke nødvendigvis særlig interesserede i at gå i gymnasiet. Hvis de ikke ved, om de senere overhovedet gider at gå i gymnasiet, eller om de skal bruge en studenterhue til noget, så sidder de med næsen i computerskærmen og byder ikke rigtigt ind med noget i timerne. De er ikke parate til at gå i gymnasiet og har måske ikke helt selv valgt det. Derfor er karakterer ikke umiddelbart et rigtigt godt pejlemærke for, hvem der vil være egnede til at gå i gymnasiet. Det handler lige så meget om lyst, motivation, engagement som om evner og høje karakterer.

​Så de måske egnede elever kan vise sig at være endog meget egnede.