​I Berlingske Tidende 12. maj 2022 stiller De Radikale krav om ændringer i den aftale om kapacitet og elevfordeling, som regeringen, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne indgik i juni sidste år. Og i Berlingske 15. maj trækker Dansk Folkeparti sin støtte til aftalen.

Formålet med aftalen er, at gymnasier i de større byer får en fornuftig størrelse og en diversitet i elevernes baggrund, og at elever i landdistrikter har et gymnasialt tilbud inden for en rimelig transporttid. 

"Det er et rigtig fornuftigt formål, og det er afgørende, at Folketinget stemmer aftalen hjem inden sommerferien. Fordi den er nødvendig. Og fordi den allerede er sat i gang på seks skoler, som ikke må optage elever her til sommer som en overgang til den nye elevfordelingsaftale, der endeligt skal træde i kraft næste sommer. Hvad skal der ske med disse skoler, når de står uden elever i år, og hvis aftalen skifter præmisser? Det er en helt uacceptabel situation at sætte disse gymnasier i," siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, og fortsætter:

​"Der er ikke frit valg af gymnasium i dag, hvilket man også i øjeblikket ser flere brokke sig over i medierne. Og det vil der heller ikke være i fremtiden. Men som i dag vil den indgåede aftale opfylde langt de fleste elevers ønsker om gymnasium. Men det kan være andre unge end i dag, der ikke får deres højeste skoleønske opfyldt. Der er i dag en skarp konkurrence mellem skolerne, og gode gymnasier ender i en ufortjent dødsspiral – både i de store byer og i landdistrikter. Derfor er der brug for, at partierne påtager sig det uddannelsespolitiske ansvar og stemmer aftalen hjem. Nu." 

Et af de sidste dages forslag er, at man må skrue op for kapaciteten på de gymnasier, der har for mange ansøgere. "Det var jo præcis det, der ikke var meningen med den indgåede aftale. Nøglen til en god elevfordeling er netop en stram styring af, hvor mange elever et gymnasium må optage," siger GL-formanden. 

"​Sagen er, at nogle af de meget søgte skoler faktisk skal sættes ned i kapacitet, hvilket betyder, at færre elever vil kunne få adgang. Hvis populære skoler derimod får mulighed for at øge kapaciteten for lige at optage lidt ekstra elever efter et såkaldt afstandskriterie, risikerer vi, at vi ikke er kommet et skridt nærmere en bedre elevfordeling, som sikrer diversitet i klasselokalerne og gode skoler i hele landet med lige vilkår og ensartet kvalitet. En løsning kunne måske være, at hvis en elev ikke er kommet ind på et af de fire gymnasier, eleven har søgt, vil eleven blive optaget på det gymnasium med ledig kapacitet, der giver eleven kortest mulig transporttid. 

Fordi det er en del af intentionen med den indgåede aftale, at nogle skoler skal sættes ned i kapacitet, samtidig med at seks skoler på den københavnske vestegn, i Viby og Tilst ved Aarhus er uden elevoptag i år, så er det et uacceptabelt tidspunkt at skabe usikkerhed om aftalen. Det er vigtigt, at kapacitetstilpasningen sker med størst mulig forudsigelighed og sikkerhed for skolerne, eleverne og lærerne," slutter Tomas Kepler.