​​I finansloven for 2021 har regeringen, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet afsat ekstra 220 millioner kroner til gymnasieuddannelserne. Det er en helt nødvendig og vigtig håndsrækning, der betegner et glædeligt nybrud og en vilje til at geninvestere i sektoren efter flere års massive besparelser og kvalitetsforringelser. 

Fra GL's undersøgelse af nedskæringernes konsekvenser på gymnasieuddannelserne ved vi, at 31 procent af landets gymnasielærere giver udtryk for, at de ikke længere har mulighed for at levere en undervisning, de selv kan stå inde for. Hele 84 procent af lærerne i undersøgelsen, der tæller repræsentative svar fra 1171 lærere fordelt på alle gymnasieuddannelser, vurderer, at eleverne kan mærke besparelserne.

​

I sig selv er det ikke overraskende. Over 1000 lærere er blevet afskediget på grund af besparelserne i de fire år med omprioriteringsbidraget, og de lærere, der er tilbage, har fået flere hold og et stigende arbejdspres. En ny undersøgelse fra GL viser således, at der siden 2012 er kommet over 10 pct. færre lærere til samme antal elever i gymnasieuddannelserne, mens der i samme periode er forsvundet 1,6 mia.kr. fra sektoren.

Resultatet af den miserable udvikling er, at der bliver mindre tid til at tilrettelægge en undervisning tilpasset den enkelte elevs behov og forudsætninger. Samme mønster gentager sig i forhold til feedback på skriftlige opgaver og præstationer i undervisningen. Her er der heller ikke tilstrækkelig tid og ressourcer til at støtte og løfte eleverne fagligt, personligt og socialt.

Ifølge eleverne selv går det ud over trivslen, når lærerne ikke længere har tid til at indgå i tættere relationer, og skolerne ikke har penge til at investere i trivselsbevarende tiltag som ekstra studievejledning, skolepsykologer, lektiecafeer og fællesaktiviteter.

For lærerne skaber det øgede arbejdspres store arbejdsmiljømæssige udfordringer, som slår ud i bl.a. et stigende antal stresssygemeldinger, søvnproblemer og vanskeligheder med at finde en god og passende balance mellem arbejde og privatliv.

Med det første skridt i en økonomisk genopretningsplan har partierne bag finansloven lagt sporene for, at man lokalt på skolerne kan prioritere pengene på nødvendige kvalitetsforbedringer. Lokalt er det derfor også en opgave for GL at sikre, at disse prioriteringsdrøftelser kommer i gang, og at et helt uomgængeligt mål i kvalitetsløftet er at ​​​bruge de ekstra finanslovsmidler på ansættelser af flere lærere, som kan bidrage til at gøre en forskel for at støtte og hjælpe den enkelte elev i sin faglige, personlige og sociale udvikling. Det er nu vigtigt at stå synligt sammen på hvert enkelt lærerværelse om at sende det klare signal, at midlerne skal sikre en en bedring af lærer-elev-​ratioen.

Det gavner eleverne og lærernes arbejdsmiljø, og det gavner bestræbelserne på at indfri de politiske mål for et velfærdssamfund befolket af oplyste, demokratiske og kritiske medborgere.