I Danmark har vi tradition for, at de gymnasiale uddannelser er placeret tæt på de unges bopæl. Det har betydning for lokalsamfundet og for, hvor mange unge der vælger en ungdomsuddannelse. Et landsdækkende uddannelsesudbud på små gymnasiale afdelinger på erhvervsskolerne, de almene gymnasier og VUC kræver ressourcer og elever nok til, at uddannelsesstederne er fagligt og økonomisk bæredygtige.
Desværre har det fundament alvorlige sætningsskader. Den længe ventede elevfordeling har fejlet.
Kun 2 af 31 afdelinger i provinsen har fået opfyldt deres kapacitet.
For det første skal elevfordelingsmodellen derfor ændres, så flere unge kommer på gymnasiet i deres lokalområde. Det kan betyde et opgør med det såkaldt frie valg af skole, men altså ikke med det frie valg af uddannelsesretning (hhx, htx, stx eller hf).
For det andet har vi i flere år afventet en taxameterreform, der skal sikre de små gymnasiale udbydere økonomi til at tilbyde de unge en bred palet af studieretninger og valgfag på linje med gymnasierne i de store byer. I dag modtager institutionerne forskellige udkantstilskud afhængig af gymnasial uddannelse. Det bør ændres, så alle mindre uddannelsesudbydere i provinsen fremover permanent får det samme tilskud.
For det tredje skal politikerne sikre, at skolernes grundtilskud ikke udhules. Et lille stx-udbud med tre spor får 25 pct. af det økonomiske tilskud som grundtilskud, der vel at mærke ikke pris- og lønreguleres.
Havde politikerne f. eks. foretaget pris-og lønreguleringer af tilskuddene fra 2016, ville et mindre stx-udbud have fået knap 800.000 kr. mere i tilskud i dag.
Et fortsat bredt geografisk uddannelsesudbud er vigtigt for lokalområderne og den lige adgang til uddannelse. Politisk kalder det på en langsigtet og holdbar elevfordeling og et dækkende økonomisk tilskud til de små udbydere i provinsen.
